Det er ikke det, at jeg skal dø, men alt det, jeg skal dø fra.
Syv tankevækkende essays om ensomhed, barnløshed, venskab og alternativer til at gå i stykker.
‘Bænkebider’ handler om venskab. Om det at række ind over problemer, modvilje og tid for at besøge den syge veninde, man ikke har set i fem år. Fortælleren har været indlagt med spiseforstyrrelse og noget, som man måske kan kalde livslede eller afstandtagen til livet. Hun lyver om, hvad hun spiser, hun lyver om den hemmelige motion, og hun skammer sig. En anden på afdelingen, Klaus, har kørt sin bil ind i en mur med 100 kilometer i timen. Han overlever. Efter udskrivelsen kommer han i lære, han får en kæreste, og han og fortælleren korresponderer underholdende på sms. Der er et venskab. Indtil han kører en bil ind i en mur, og ikke overlever.
Ikke alle fortællingerne er tragiske, men der er noget dødsklassiker over tekstsamlingen i lighed med romanen ‘Uegnet som menneske’ af Osamu Dazai. En stadig interesse for døden sammen med en nysgerrig, ikke alt for engageret deltagelse i livet.
Min mor har altid insisteret på, at der skulle stå ‘Hun var god til gærdej’ på hendes gravsten. Jeg ved ikke, hvad der skal stå på min. Måske ‘Close but no cigar’.
Lidt mere oplivende bliver det i essayet ‘At lyve for at leve’. Her er en diskussion om løgnens berettigelse. Har man en spiseforstyrrelse kan løgne være en måde at omgås:
‘Ja, jeg har spist op’
‘Nej, jeg dyrker ikke motion i det skjulte.’
Det er ‘mindre ensomt at lyve end ikke at blive forstået’. Og hvordan er det med placebo? Er det en løgn, og er en kamæleon mest sand, når den camouflerer sig som sten eller stamme? Lige dette essay må være guf for filosofisk anlagte læsere der får muligheden for at overveje skærmende løgne, fortrængninger for slet ikke at tale om radikal ærlighed der virkeligt vil kunne ødelægge enhver stemning.
Samlet finder man en slags selvbiografi i værket. En barndom som godmodig og stilfærdig, en der finder sig i alt – selv i at naboens dreng slår hende i hovedet, og siden et oprør uden udadvendt vold. Efter det lange oprør: en mand og et håb om et barn.
Sproget er sanseligt, klart, både tragedie og komedie, sætningerne korte. Teksten er krydret med anekdoter og referencer til andre liv og andre bøger.
at tælle til lilla
Louise Juhl Dalsgaard
192 sider
Alhambra
Udgivet: 14.08.2025
Birte Strandby
