Emma og Julia er veninder, rigtige veninder der støtter hinanden i alt. Emma bor i en lejlighed sammen med sin mor, Annika, der er en fri sjæl. og Julia bor sammen med sine forældre og lillebror i et hus, som hendes mor, Gisela, holder pletfrit. Ved første øjekast ligner de to piger hinanden, men et blik på deres baggrund viser, at de næsten ikke kunne være mere forskellige, og hvor Emmas hjem er varmt og sjovt, er Julias hjem stille og, viser det sig, farligt for piger på tretten. Julia bliver voldtaget efter en fest, og det er ikke første gang hun er udsat for det. Voldtægten starter et retsmaskineri, der tager langt mere hensyn til manden med indkomsten end til den tilsyneladende utilregnelige kvinde, og herefter går turen ud på skråplanet for mødrene, for venskabet og for de døtre, der banker hovedet imod omgivelsernes katastrofale omsorg.
Det er en velskrevet og let læst roman, især kan man dyrke en god gang social indignation, men hvor kvinderne er forståelige og forstående, så er mændene – især dem over tretten – nogle allerhelvedes dumme svin. I al sin konsekvens gælder det både sagføreren, Annikas elsker og den inkompetente betjent, der modtager anmeldelsen af voldtægten lige før sin kaffepause, hvorimod den kvindelige læge er lutter forståelse.
Det er også en roman om overgreb, private og offentlige, magt og magtesløshed, og i det hele taget handler det meget om kvindekamp og om at få legalt fodfæste for kvinder og børn i en verden, der er forbløffende patriarkalsk taget i betragtning, at romanens årstal er 1988.
Maria Sveland
Oversat af Christina W. Bojlén
419 sider
Modtryk
Udgivet: 26.08.2011
Birte Strandby
