Efterhånden som vi har måttet opgive tidligere tiders enkelthed i tilværelsen – og umiddelbart efter, at vi har indset, at kommunernes New Public Management har nogle bastante ulemper, så dukker der nye muligheder op nemlig som her muligheden for at acceptere og opsøge den eksisterende kompleksitet.
Det stiller nye krav til ledere og forklarer også hvorfor de hidtil benyttede ledelsesmetoder ikke længere fungerer så godt. I stedet bør man droppe alle de gamle ideer om styringsredskaber og tale med sin organisation.
Forfatterne tager udgangspunkt i den britiske organisationsteoretiker Ralph Staceys teorier om organisationen som gruppering af mennesker med komplekse relationer og en fælles, men kompleks dagsorden. I stedet for gammeldags forkromet Ledelse står lederen fremover i højere grad for ansvaret for at skabe en vis samreflektion i virksomheden. Det betyder også, at vi skal skrotte trygheden og sikkerheden og bevæge os over i uforudsigeligheden.
Den nyligt udgivne Tillidsskabende ledelse i offentlige organisationer af Carsten Hornstrup, Lotte Lykkegaard Laursen, Malene Laursen kan her supplere med fortællingen om, hvorfor New Public Management har spillet fallit, og hvorfor der er behov for at træde nye stier.
Kravet til lederen omfatter nu kompleksitetskompetencer – kompleksitet betyder i denne sammenhæng at være indbyrdes afhængige og flettet ind i noget. For at udnytte kompleksiteten kræves andet end det vi i gamle dage kaldte lederegenskaber, nemlig kompleksitetskompetencer, det vil sige accept, deltagelse, refleksivitet og responsivitet. Disse kompetencers anvendelighed beskrives ud fra en teoriramme med kompleksitetsteoriens fire grundbegreber: paradoks, intention, magt/etik og emergens.
Ændringer i virksomheden sker ikke længere pr. diktat men via kommunikation og relationer. Planer og strategimøder er en måde at påvirke relationerne – og ikke så meget andet:
‘Det eneste vi kan gøre er at deltage så meningsfuldt og indflydelsesrigt som muligt.’
Fremover er det lederens opgave at sælge præmisser for beslutninger fremfor at træffe beslutninger.
Der er mange eksempler i bogen, og det er nok også nødvendigt for at få belyst, hvordan man kan tackle denne vanskelige kompleksitet. Roskilde Festival er et af de gode eksempler, fordi det her handler om samarbejde med mere end 30.000 frivillige, der er selvmotiverede og har hver sin mening om, hvordan tingene skal gøres. Her har det været væsentligt, at de enkelte gruppe har udarbejdet egne rutiner, og at grupperne samtidigt giver plads til kommunikation med andre grupper. Ib Konrad Jensen har givet sit bud på udfordringerne i den forbindelse i Roskilde festival, ledelse af frivillige, der er udgivet i serien Den danske ledelseskanon.
At lede efter kompleksitet er en fornuftig bog om det der kommer efter New Public Management. I lighed med tidens pædagogik lægges vægt på, at konflikter også er en del af tilværelsen. Der er mange citater, nogle af dem mere hyggelige end egentligt informative: Jeg er nok bare ved at blive gammel, og så får man jo erfaring … Og i sidste del er der endda en antydning rundkredspædagogik. Kompleksitetsteoriens relevans demonstreres fint, men forfatterne kommer rigeligt ud i hjørnerne i forhold til, at moderne ledere måske mere har brug for en hurtig guide til hvordan man bruger kompleksiteten i hverdagen.
Bogen har et meget indbydende layout med interessant udnyttelse af de grafiske muligheder.
Sune Bjørn Larsen og Jesper Gregersen
At lede efter kompleksitet
– når ledere tager deres erfaringer alvorligt
235 sider
Forlaget Mindspace
Udgivet: 28.08.2017
Birte Strandby
