En slægtsfortælling der begynder med Mette under første verdenskrig. Mette og hendes mand får fire børn, den ældste er Anna. Familien er missionske, og Anna begynder i teenageårene et spædt oprør mod både forældrene og Gud.
Hun er oplært til at adlyde og tie …
Anna rejser til Viborg for at blive plejerske på sindssygehospitalet. Den erhvervede frihed bruger hun til at slå sig løs, men hun ender med at forlade Viborg både for at slippe for en nærgående tilbeder, og fordi hun er skuffet over de umenneskelige metoder på sindssygehospitalet.
Fra Viborg kommer hun i huset hos Carl. Carl er baptist og forladt af sin kone og datter. Forholdet mellem Carl og Anna udvikler sig, og Anna må fortælle sine forældre, at hun er gravid, og at Carl vil gifte sig med hende, når han er blevet skilt.
Anna og Carl får fem børn og så skifter de baptismen ud med adventismen. I den form de forskellige religioner præsenteres er der ikke de store forskelle i deres krav til de troende, men tydeligvis er det helt legalt at slå børn inden for alle religioner.
Else er den næstyngste af deres fem børn og tydeligvis den der har arvet oprørstrangen, og måske kommer hun længere end sin mor og mormor.
Historien er baggrundstæppe for familiens liv. Mette oplever, at der indføres stemmeret for kvinder og hun oplever Sønderjyllands genforening med Danmark. På grund af familiens missionske indstilling må Anna og hendes søster ikke være med i et dilettantstykke, og de får ikke chancen for at opleve Thit Jensen tale om frivilligt moderskab.
Anna får aldrig sin uddannelse på grund af børn og mand, men for Else bliver det muligt, omend hun også i nogen omfang trækkes med religion og patriarkalske samfundsnormer.
At eje sandheden
Ellen Strandgaard
278 sider
Eksistensen
Udgivet: 17.09.2019
Birte Strandby