”Anton” er andet bind i den historiske roman om Knud, der vokser op ude på landet i 1920´erne. Serien er forfattet af Vibeke Marx, der i årenes løb har skrevet et utal af romaner til både børn og voksne. Hun er en socialrealistisk forfatter, der i sit virke trækker på sin baggrund som pædagog. Vibeke Marx har en forkærlighed for de eksistentielle og psykologiske tematikker i tilværelsen. ”Anton” er ingen undtagelse, hvad dét angår!

Bind et i serien handlede om Knud, der voksede op på landet som den ældste i en børneflok, kom i tømrerlære og stak af til Glasgow, efter at han ved et uheld fik gjort en ung pige gravid. I bind nummer to ”Anton” følger vi Knuds søn Anton. Han er vokset op som en horeunge. Moren har giftet sig med ”bonden”, der havde to børn af tidligere ægteskab og Anton har altid følt sig som en outsider. Han var af ringere status. Det eneste frirum han havde i sin opvækst, var hos lærerinden. Hun læser op af breve, hun modtager fra sin bror, der lever i Skotland. Anton finder ud af, at brevskriveren er hans far. Herefter stikker han af til Skotland for at konfrontere faren, men det ender med vold. Anton får efterfølgende overbevist sig selv om, at han er morder. Nu lever han på et bagtæppe af skyld og skam, som forfølger ham i alt hvad han gør.

Romanen ”Anton” tager sin begyndelse på Færøerne, hvor Anton fisker under Anden Verdenskrig. Her føler han sig nogenlunde sikker på at være væk fra sin mørke fortid. Med hårdt slid og slæb forsøger han at fortrænge sin ugerning og angst for politiet. Men snart modtager han en anmodning om at rejse hjem til Danmark, da morens mand er død og der er brug for hans hjælp. Modvilligt rejser han retur.

I Danmark møder han sin første rigtige ven, Thøger, der får hjulpet ham ind i en plads som murerarbejdsmand i Gladsaxe. Anton flytter ind til Lyngby og bliver præsenteret for en ung kvinde, Ingeborg, der ender med at blive hans kone. Med årene får de etableret sig med to børn og lejlighed. Men uanset hvordan og hvorledes, er Anton aldrig rigtig tilpas. Han tvivler på sit eget værd, og mangler erfaring udi de gængse sociale kompetencer.

Antons liv bliver slidsomt og hårdt, fordi han hele tiden vil forholde sig til sin skyld og skam over det, han gjorde som ung. Selvom faren Knud overlevede volden og tilgav sin søn ved blandt andet ikke at anmelde ham, kan Anton ikke tilgive sig selv. Denne smerte bliver en destruktiv kile, der går ned mellem ham og hans kære. Med tiden bliver Ingeborgs liv også trist og glædesløst, fordi hun ikke får den kærlighed fra sin mand, som hun behøver.

Bogen om Anton er en velformidlet fortælling om det stille liv og om, hvordan en mand kan kæmpe med at finde fred med sig selv og livets præmisser. Fortællingen handler ikke mindst om, hvor svært det er at give kærlighed til andre, når man aldrig selv har modtaget kærlighed og omsorg. Hovedpersonen Anton tvivler hele livet igennem på sig selv og sine evner udi at knytte bånd. Han er kronisk angst for at komme til at forvolde andre ondt igen. Vreden er hans fjende.

Anton gentager på sin egen måde farens liv, der også var fyldt med skam og skyld. Der er således et eller andet trøstesløst over at se, hvordan mønsteret gentages – uden nogen egentlig forløsning.

Vibeke Marx zoomer ind på, i hvor høj grad vi mennesker er rundet af arv og miljø. Hun skriver som altid meget letlæseligt og stilfærdigt om hverdagsnære ting. Den socialrealistiske fortælling om Anton og hans familie er formidlet med autenticitet og indlevelse. Vibeke Marx tegner et nuanceret billede af en mandekarakter, der har slået sig på livet og ikke evner at komme videre. Det er trist læsning at opleve et menneske, blive martet op af usikkerhed, skyld og skam. Også hustruen Ingeborg kæmper med sig selv; netop fordi hun ikke får sin mands bekræftelse. Det er gribende at opleve hvordan, de to der behøver hinandens støtte allermest, som to modpoler skubber hinanden væk. I årevis har Anton mest af alt en følelse af at være tilskuer til sit eget liv, mens hustruen Ingeborg kæmper med næb og klør for at spille sin rolle til perfektion – uden at høste applaus.

Romanen vil blive værdsat og nydt af alle, der holder af slægtsromaner og historiske romaner. Forfatteren tegner et fint og genkendeligt tidsportræt, der udspilles over cirka tredive år.

Vibeke Marx har vanen tro forfattet en rørende, fin og tankevækkende historisk roman. Skønt den er velskrevet og god, rammer den desværre ikke samme niveau som bind nr. et. Men du bør bestemt læse den! Romanen behandler en stribe store emner som identitet, skamfølelse, sårbarhed, parforhold, familierelationer, klasseskel, drømme og fattigdom. Det er en stilfærdig hverdagsnær beretning, der også viser glimt af håb, hjælpsomhed og loyalitet. Romanlæseren kan glæde sig til bevægende læsning, der også er en kende forstemmende, fordi hovedpersonen er så plaget et menneske. Den ender således med at blive en påmindelse om, at man må åbne sit hjerte og sind for at kunne elske. Hvis man er bitter og negativ, spænder man ben for sig selv.

Anton

Forfatter: Vibeke Marx

Forlag: Modtryk

330 sider. Indbundet.

Udgivelsesdato: Den 10. 2. 2022

Anmelder: Nønne Lønne Votborg