”Annas sang” er jazzmusikeren Benjamin Koppels debut som forfatter – og hvilken debut! Den historiske roman, der i en vis udstrækning er inspireret af forfatterens egen slægt, har alt det der skal til for at tryllebinde sin læser. Jeg må ellers med skam erkende, at det er med skepsis, jeg imødekommer en bog, der er forfattet af et såkaldt kendisnavn, der ikke tidligere har beskæftiget sig med litteratur. At skrive er nemlig ikke et håndværk, der er alle forundt. Men også dét mestre komponisten og saxofonisten Benjamin Koppel. 

Denne episke roman handler om kvinden Hannah Koppelmann. Som navnet antyder skal vi dér dykke ned i forfatterens slægt. Råmaterialet til hovedpersonen er Anna Koppel, der var Benjamin Koppels farfars lillesøster. I en voksen alder lærte Benjamin Koppel hende at kende. Nu er hendes livshistorie blevet til bogens rammefortælling. Resten er fiktionaliseret, så læseren kan nyde en spændende og medrivende handling med både drama, kærlighed, sorg, svigt og stor musik. 

Fortællingen fortælles kronologisk i ét spor, og skildrer Hannah Koppelmanns liv fra opvækst til død. Bogen åbner med en prolog, som jeg vil undlade at omtale for ikke at spoile en central del af handlingen. Handlingen tager sin begyndelse i 1929 i København. Her vokser Hannah op i en jødisk skrædderfamilie. Yitzhak og Bruche Koppelmann har fire sønner, Joseph, Avrom, Zimmel og Ezkiel samt Hannah. Børnene er yderst musikalske. Forældrene planlægger jødiske ægteskaber for deres sønner, men alle fire springer fra. De har fundet danske kærester, som de vil giftes med. For at tilfredsstille sine forældre – moren især – må Hannah ofre sig for familien og lade sig gifte jødisk ind i en passende fransk familie. Ifølge jødisk tro nedarves religionen på kvindes side, så det er ekstra vigtigt at Hannah værner om de jødiske skikke. Sagen er blot den, at også Hannah har forelsket sig i en dansk, kristen mand. Hun elsker den unge frihedskæmper Aksel af hele sit hjerte! 

Som et plaster på såret får Hannah lov at studere musik. Hun drømmer om at blive koncertpianistinde. Besættelsen af Danmark forsinker ægteskabet med den franske Francois, men de to bliver gift og får sammen tre døtre. Francois er vred og skuffet over, at Hannah ikke lever op til sin pligt, idet hun ikke leverer en søn til ham. Deres ægteskab rummer megen konflikt, smerte og sorg. Musik foragtes af Francois og Hannah lever en trist tilværelse uden job og netværk. Men Hannah dyrker den klassiske musik i det skjulte. I dén kan hun momentvis finde glæde. 

Årene går og Hannah bliver en ældre dame. Kontakten til den danske familie svinder gradvist ind – indtil en musikspillende nevø dukker op fra Nord (læs: Benjamin Koppel). Efter mandens død blomstrer Hannah op, trods de sorger livet har budt hende. 

”Annas sang” er en imponerende debutroman, der på troværdig vis skildrer de danske jøders historie gennem 100 år. Fortællingen er et fascinerende tidsportræt af Danmark og til dels Frankrig, hvor Hannah bosætter sig efter ægteskabet. Benjamin Koppel skriver uhyre detaljeret og med sans for at gøre historien levende og vedkommende. Han sætter spot på tro og køn som to store tematikker. Hannah er forpligtet udover alle grænser grundet sin tro og sit køn. Derfor må hun gifte sig mod sit ønske. Det er en handling, der har ubeskriveligt store konsekvenser. Ikke kun Hannah men også hendes ægtefælle lider under deres tvangsægteskab. Alligevel forbløffes man til stadighed over den tilpasningsevne og overlevelsesmekanisme, som Hannah formår at aktivere. Hun bliver i ægteskabet af hensyn til børnene, som hun angiveligt står til at miste ved en skilsmisse. 

Pligten og det personlige – frie – valg er således et centralt emne i bogen. At Hannah blot er kvinde, gør sagen desto mere kompliceret. Benjamin Koppel stiller skarpt på nogle vigtige emner, som også i dag synes at være aktuelle og relevante. Ligestilling mellem kønnene er og bliver en udfordring i mangen en sammenhæng. Desværre. At være tro imod sig selv og tage sin pligt på sig, kan absolut også være en udfordring for det moderne menneske. Hvornår må man sige stop? Hvornår må man forfølge egne behov?

Livet igennem stilles vi overfor skiftende eksistentielle og etiske spørgsmål. Det er Hannahs liv et glimrende eksempel på. Hun må b.la. forholde sig til sin tro, pligt, social kontrol, immigration og forældrerollen. 

Som ung læser Hannah Søren Kierkegaards funderinger om kærlighedens væsen. Hun siger til sig selv, at ”opgaven ikke er at finde den elskelige genstand. Men at finde den nu engang givne genstand elskelig”. Det er hendes intention at gøre alt hvad hun kan for at leve efter dette dogme. 

Benjamin Koppel formår at skrive en levende, sanselig, underholdende og velmusiceret roman. Den virker aldrig lang på trods af de 501 sider; snarere tværtimod! Personkaraktererne og deres relationer er perfekt fremstillet. På samme vis evner Benjamin Koppel at skabe nogle meget plausible tids- og miljøskildringer, der tilfører masser af jødisk stemning og atmosfære til historien. Romanen er skrevet med en god forståelse for, hvad der skaber troværdige replikker. Det giver et nærvær mellem læser og tekst, fordi man bedre kan danne billeder på nethinden. 

Læseren får ikke svar på alting i Hannahs liv. Der vedbliver med at være uafklarede ting, som læseren må gætte sig til. På mange måder svarer det til ens eget liv. Nogle ting får vi svar på. Andet må vi gisne om. Noget må vi indse, at der ikke findes svar på. Autenticiteten gør, at bogen bliver meget mere relaterbar. Men først og fremmest er bogen som et stykke velkomponeret musik, der vækker stor nydelse og glæde. Velspillet og -skrevet, Hr. Koppel! 

Annas sang

Forfatter: Benjamin Koppel

Forlag: Gyldendal

510 sider. Indbundet

Udgivelsesdato: Den 20. 5. 2022 

Anmelder: Nønne Lønne Votborg