Vi kender primært Karin Heurlin som romanforfatter, men med ”Alt det jeg glemte at huske” åbner hun for alvor op til ind til sit eget liv. Denne dybt personlige bog er blevet til i forbindelse med forfatteren blev sygemeldt med stress. På forsiden står skrevet: ”En huskeliste fra en helt almindelig teenagemor, midt i et helt almindeligt liv, på bunden af en helt almindelig krise”. Situationen vil være genkendelig for mange læsere. Hendes nye bog er et miks mellem en selvhjælpsbog og en biografisk bog. Ved at læse om forfatterens oplevelser med stress, og de værktøjer og nye leveregler der har hjulpet hende, anvises en vej frem ad. Det er håbefuld læsning.
Karin Heurlin er uddannet journalist, og har i mange år arbejdet som sådan på et ugeblad sideløbende. Oveni er hun mor til to og bonusmor til syv fra første og nuværende ægteskab. Hun beskriver sig selv som privilegeret. Da Karin blev sygemeldt med stress i foråret 2024, var hun 48 år. Hendes datter var netop blevet konfirmeret og Karin havde – naturligvis – stået for den perfekte dag. Set udefra var det måske ikke så mystisk, at også Karin kunne blive ramt af stress. Stress betegnes trods alt som en slags folkesygdom.
I ”Alt det jeg glemte” deler hun sine oplevelser og tanker i forbindelse med stress. For at holde styr på sig selv, tyede hun til det skrevne ord. Med huskelister og indblik i tiden som sygemeldt formidler hun de dyrekøbte erfaringer som stressramt. Fra første række indvies læseren i, hvordan det er at se sig slået ud af livet for en stund. Hun sætter beredvilligt ord på, hvordan hun selv har arbejdet med sig selv og fået værktøjer til at finde tilbage til et velfungerende hverdagsliv. Tilværelsen er måske ikke er helt den samme som før, men ikke desto mindre god. De fleste råd er velkendte fra selvhjælpslitteratur, ugeblade og magasiner. Ikke desto mindre er det sund fornuft og gode leveregler, der altid er værd at repetere. Du har næppe fået dem formidlet som her.
Undervejs i bogen dykker Karin ned i årsagerne til hun fik stress. Alt for mange af os vil genkende den perfekte pige og kvinde, der gør det hele rigtigt. Og helst lidt til! I vores iver efter at gøre andre glade og tilfredse, glemmer vi os selv. Dét sætter Karin ord på. Hun gør det med et glimt i øjet. Det er netop humoren og satiren, jeg vil fremhæve hende for som skønlitterær forfatter. Her er jeg på nippet til at sige, det bliver en anelse overdoseret. Jeg er vis på forfatterens hensigt er at lette det tunge tema. Indimellem føles det desværre som jeg sidder på en cafe ved nabobordet til to veninder, der er fordybet i fortrolig samtale. Karin Heurlin skildrer hele rejsen med stress. Hun tager os beredvilligt med gennem fysiske ubehag, sociale udfordringer og mentale prøvelser. Læseren er en flue på væggen, og vi får b.la. indblik i hvordan hun opsøger læge, psykolog og taler med chefen. Den pludseligt opståede konflikt med eksmanden bliver også berørt men – heldigvis – med behørig afstand. Også ægtefællens reaktion på Karin er medtaget. Forud for hun brænder ud, er hun nemlig blevet tiltagende svær at leve sammen med. Glæden i ægteskabet er svundet ind til et minimum, uden hun har sanset det. Nu bliver hun tvunget til at se problemerne i øjnene. I tilgift er der alle mellemregningerne. Hun føler, at et monster under sengen æder glæden. Forfatteren sætter ord på det at være mor til store børn. Vi griner med, når hun beretter om hunden Kenny. Karin funderer over venskaber. Med vanlig selvironi og selvransagelse reflekterer hun over brugen af de sociale medier. Der er mange input og gode leveregler om stort og småt. Læseren kan lade sig inspirere fra alle hylder.
Bogen er både hurtig og let at læse. Dog savner jeg en indholdsfortegnelse, der kan give overblik over de mange huskelister. Forfatterens univers sprudler af tanker, og stoffet får en fragmentarisk stil. Karin Heurlins beretning er åbenhjertig og velment. Den er skrevet med forfatterens velkendte morsomme og skarpe pen. Jeg er normalvis meget stor fan af hendes skrivestil. Denne gang bliver der vel rigeligt meget af ”min lille tosse” og klicheer i bogen. Hun har sat sig selv på en svær opgave: At levere et sjovt indblik i stress, der også har substans. Langt hen ad vejen lykkes det. Humor er trods alt en smagssag. Forfatteren virker til at besidde selvindsigt og være parat til at dele ud. Som selvhjælpsbog er dens styrke, at det er jordnær lommefilosofi fra kvinde til kvinde og at man mærker forfatterens gejst. Det vil være en inspirerende og håbefuld bog for mange, der finder det svært at passe på sig selv. Emnet stress er desværre evigt aktuelt.
Alt det jeg glemte at huske
Forfatter: Karin Heurlin
Forlag: Grønningen 1
220 sider. Indbundet
Udgivelsesdato: Den 16. september 2025
Anmelder: Nønne Lønne Votborg
