Alfred står i gabestok på torvet. Han skælder ud og råber efter forbipasserende, en kvinde kalder han … en bevægelig brækklat med øjenskygge og paryk og kongen langer han også ud efter. Alfred bliver hånet, og drengene kaster rådden frugt på ham. Efterhånden er han blevet god til at fange frugten med benene og slå generende fluer ihjel med øjenlågene. Hans hænder vil ikke altid samarbejde, og han har ondt over det hele.
Alfred har stået i gabestok på torvet under 41 konger, men han er stadig selv en stor dreng. Sommetider tænker han på, hvordan det ville være at gå en tur gennem byen, men hans straf bliver altid forlænget, og han får aldrig bedt om benådning den ene gang om året, det er muligt.
En dag dukker Rebekka op. Hun kommer med vand til ham, og selvom Alfred også siger grimme ting til hende, så kommer hun igen. Den nye, unge konge, nummer 42 i rækken, dukker sommetider op om natten for at snakke med Alfred. Rebekka lærer ham at styre sine voldsomme udfald mod mennesker, og det lykkes ham at bede om benådning, og fortællingen får en lykkelig slutning med en filosofisk pointe.
Wung-Sung har igen skrevet en usædvanlig historie for børn, denne gang ligner det lidt et eventyr, hvis man betragter Rebekkas opdragelse af Alfred som eventyrets obligatoriske prøver. Der er rigtigt mange fortolkningsmuligheder, og gabestokken kan man til enhver tid tolke som menneskets fastlåsthed i samfundet. På sine steder kommer der også noget eventyr fra 1850 over sproget:
Der går en stund. Så springer først den ydmyge og så den kække …
En meget usædvanlig – og uhyggelig interessant læseoplevelse.
Jesper Wung-Sung
Alfred og gabestokken
104 sider
Høst & Søn
Udgivet: 20.04.2018
Birte Strandby
