Anden del af fantasy-serien om det mazuranske riges storhed og fald.
Tvillingerne Alexia og Alexius er begge dygtige bueskytter. Alexius er af hankøn, derfor kongens udvalgte bueskytte og også en af den fem mand store gruppe, der skal gøre det af med kejseren. Efter en kamp skades Alexius voldsomt, og for at beskytte ham forklæder Alexia sig som mand, så hun kan overtage tjansen som bueskytte. Sammen med generalen, tolken, spejderen og Xenon, krigsguden der altid vinder sine slag, drager hun af sted på en udfordrende rejse med det formål at dræbe kejseren.
Alexia bliver hurtigt afsløret og efterladt af de andre uden penge, uden midler til at komme videre, men også vidende om at den lille gruppe er i fare, og at hun kan hjælpe dem. Senere accepteres hun af mændene, men dramaet forfølger dem i skikkelse af hævnere, tigere og senere havner Alexia og Xenon på en ø for mennesker med kødsyge – en sygdom der ligner en meget smitsom mellemting mellem pest og spedalskhed.
Essensen i fantasy-romaner er stort set altid den samme, og her kan man indvende, at Skrifterne fra Safirhavet ikke er rigtig fantasy, for så ville der være en forbindelse til vores tid og mindst to forskellige verdener. Så i virkeligheden er den rette betegnelse eventyr og det handler om kampen mellem de gode og de onde, men det betyder ikke, at de gode ikke kan dræbe, når de trues. Selve fortællingen er god, der er fine detaljer, karaktererne er tredimensionelle uagtet de hører til på de godes side, og der er forrygende kampscener.
Alexias fortælling
Nick Clausen
Skrifterne fra Safirhavet II
265 sider
Høst & Søn
Udgivet: 2015
Birte Strandby
