Følelsen af paranoia er til stede fra start til slut i Kirsten Hammanns nye roman ” Alene hjemme”. Heri følger vi den skrøbelige Sara, der er flyttet sammen med den succesrige forretningsmand Philip i hans mondæne herskabslejlighed. Sara er 38 år og dybt fokuseret på sit biologiske ur, der tikker alarmerende. Til hendes store ærgrelse ønsker Philip, af hensyn til sine egne små piger, ikke at de to skal få børn – i hvert fald ikke foreløbigt.
Sara ligner et psykologisk tilfælde, der har slugt alt i sine dameblade og fra tv. Hun er sygeligt optaget af alverdens bekymringer og slider sig selv op ved at tænke på klimaforandringer, de fattige og sultne, forurening og verdens tilstand i øvrigt. Ro og overskud til at tro på sig selv er en mangelvare. Philip derimod har et ego, der siger sparto til det hele. Der er kort sagt ikke basis for et forhold i balance. Men Sara søger med stor iver efter lykken! Hun læser alverdens selvhjælpsbøger og prøver næsten desperat at illudere forestillingen om en glad tilværelse mens tankemylderet æder af hende.
Usikkerheden og den fundamentale mangel på selvværd slår ud i fuldt blus, da den nye overbo Frederikke træder ind på scenen. Frederikke er sexet, fræk, frejdig og uhøjtidelig. Hun er på alle måder Saras modstykke. Frederikke tryllebinder hurtigt Philips små døtre og skubber yderligere til Saras utryghed. Snart føler Sara, at Frederikke bedøver hende og gør hende syg. Men kan det virkelig passe?
Saras paranoia forekommer på en gang både grotesk og genkendelig. Deri rammer Kirsten Hammann præcist. For er det ikke rigtigt, at vi i al for høj grad påvirkes af medierne og let taber jordforbindelsen? Og er det ikke sandt at man let spilder en masse ressourcer på at måle sig med andre? Vist er det så. På den anden side er ”Alene hjemme” så absurd en fortælling, at man ikke kan lade være med at grine.
Kirsten Hammann skriver veloplagt og med bid. Som altid! Jeg synes desværre, at handlingen står lidt i stampe undervejs. Karakteristikken af Sara bliver efterhånden forudsigelig, eftersom læseren hurtigt afkoder den skabelon, Sara er skabt omkring. Figuren Sara er indbegrebet af vor tids kvinderolle, sådan som den præsenteres i diverse kvindeblade og medier. Deri lægger der en klar kritik af vores tid.
”Alene hjemme” er et vedkommende bekendtskab for den kvindelige læser. Den er munter i sin afstandstagen til parforholdet, når det er værst. Til tider bliver bogen dog en tand for insisterende i beskrivelsen af Saras smerte og selvdestruktion. Men det er først og fremmest tragikomisk at følge Hammanns beskrivelse af et nutidigt parforhold, der i al sin gru ligner virkeligheden mere end vi ønsker. Desværre.
Kirsten Hammann
Gyldendal
312 sider, paperback
Udgivelsesdato: den 26. 2. 2015
Anmeldt af Nønne Lønne Votborg
