En lille melankolsk digtsamling om at finde tilbage til livet efter at have hilst på døden.
Folk dør omkring mig
som om det er helt naturligt
de er her
og de er her ikke mere
Fortælleren overvejer først at forlige sig med døden, at gøre sig klar, for hvad kan man vel mere forvente af livet; men det er ikke så let endda:
… jeg ved at om lidt
kommer tv-avisen
kald det bare
fremtidsforventning
Næsten mod fortællerens vilje vågner en vis optimisme:
… nu er jeg 74 og forventer
rent ud sagt alligevel
at komme til Hobro på fredag
Ind i mellem er spredte erindringsglimt og et savn af en afdød ægtefælle. Digtene er generelt enkle og ligeså de følelser, de beskriver. Samlet ligner de en sorgbearbejdelse, en langsom vej tilbage til livet.
Humoren gør digtene til behagelig læsning, og de små daglige praktiske gøremål får tilværelsen på rette køl igen.
Professoren siger
at han tror på Gud
og ser ud som om han mener
at Gud bør være beæret.
jeg ved selv hvordan det er
at blive troet på af en professor
..
så nu har Gud og jeg
endnu mere sammen
velsignelse
fra en professor
En let sag om kunsten at komme videre, efter at ægtefællen og andre er døde. Det handler om ensomhed og om at afvente, at turen kommer til en selv – hvorefter fortælleren opdager, at det måske ikke er lige nu, og at livet kan have mere at byde på, små ting, små og store oplevelser, kunsten at være i nuet.
Aftenvinde
Claus Grymer
46 sider
Brændpunkt
Udgivet: 2021
Birte Strandby
