Den 17. juni 1940 fløj den franske bridgadegeneral Charles de Gaulle til London. Ifølge Per  Stig Møller skulle denne flugt få afgørende betydning for Frankrigs position som allieret og for landets  modstandskamp og status som sejrsmagt efter Anden Verdenskrig. Det officielle Frankrig havde overgivet sig og samarbejdede med Tyskland,

Da de Gaulle ankom til London, var han alene. Helt alene. Briternes vidste ikke rigtigt, hvad de skulle stille op med den lange general, og USA’s præsident Roosevelt  kaldte ham direkte for et fjols.

Alt det skulle ændre sig. De Gaulle holdt til stor irritation for de allierede stædigt fast ved, at han var udset til at genskabe Frankrigs storhed og ære. Sådan blev det. 

Den 9. november 1989 faldt muren i Berlin. Nu så Vesttysklands forbundskansler Helmuth Kohl en mulighed for at få genforenet de to Tysklande. Han indledte flere møder med Sovjets leder, Gorbatjov, hvilket udviklede sig til et venskab. Ikke mange troede på en snarlig genforening, men Kohl lod sig ikke  slå ud. 

Efter mange møder og forhandlinger var genforeningen en realitet den 3. oktober 1990. Der var meget Kohl  skulle overvinde. For eksempel var  Storbritanniens Margaret Thatcher og  Frankrigs Mitterrand ikke  begejstrede for udsigten til et stort og stærkt Tyskland. Vores egen Poul Schlüter bemærkede, at han holdt så meget af Tyskland, at gerne ville have to. Kunne Sovjet leve med NATO’s tilstedeværelse i den østlige del af et forenet Tyskland? Tyske D-mark i milliardvis hjalp på forståelsen hos den trængte Gorbatjov. Den  tyske kansler kan stå i historien, som den der fik Tyskland genforenet.

I bogens sidste kapitel hylder Per Stig Møller det personlige diplomati. Tillidsforhold mellem nogle af bogens aktører var afgørende for udfaldet. Blandt andre foretrak Helmuth Kohl at mødes med den anden part på tomandshånd, kun med en tolk. Så kunne grundlaget for gensidig forståelse skabes, inden man gik videre i et større forum. På den vis kan der opnås hurtigere gennembrud, som ellers ville have taget længere tid eller slet ikke ville være kommet.

De fem hovedpersoner havde ifølge Per Stig Møller “profiles in courage”. Det kendetegnende ved dem var virkedriften, dristigheden, modet til at løbe en risiko og evnen til at slå til i det rette øjeblik.

For den indviede i den nyere tids historie er alt ikke nyt. Men den tidligere danske udenrigsminister har her leveret en bog med mange gode iagttagelser. Den kan varmt anbefales, som en oplagt julegave til den læselystne historiefan.

Afgørende øjeblikke

Verdenshistorie 

Forfatter Per Stig Møller

358 sider

Udkom september 2022

Gyldendal 

Anmelder Bjarne Gregersen