Det er altid med en vis forventning, man går ombord i en bog af Morten Münster. Dels ved man, at man står overfor nye overraskende afsløringer om menneskelig fejlbarlighed, og dels ved man, at formidlingen er mere end almindelig humoristisk. Altså bedre end middelmådig.
Münster indleder med at annoncere, at middelmådighed er vejen til bedre mental trivsel, sundere vaner, øget produktivitet, flere penge, bedre nattesøvn … Det må være nok til at fange de fleste læsere, ellers er der lige denne:
Store megastudier har også vist, at middelmådighed kan fjerne appelsinhud og kreere overraskende lange erektioner. Så fik vi alle med.
Og Afdelingen for magisk tænkning skuffer ikke. Det væsentlige budskab er, at middelmådighed er undervurderet, og at vi generelt går galt i byen ved at forfølge avancerede løsninger og perfektionisme. Det bekræfter Münster med glimrende eksempler fra både lønmodtagerposition, pædagogik og sundhedsvæsen. Lønstigninger illustrerer det godt: Hvis man stiger fra 20.000 til 40.000 kr. i løn, så er det noget, man kan glæde sig over. Det kan man også, hvis man stiger fra 40.000 til 60.000 kr. Men stiger man fra 760.000 til 780.000 kr., så vil man sandsynligvis ikke bruge meget krudt på at juble over det.
Som vanligt i Münsters bøger lærer vi et par nye begreber: diminishing returns, brilliant basic, Harvard-stupid, kompleksificering. Især begrebet brilliant basic har uventede kvaliteter, når man ser nærmere efter. Det betyder, at man med fordel kan vælge det enkle, den simple løsning. Det dokumenteres blandt andet med eksempler fra Bent Flyvbjerg og hans ‘How Big Things Get Done’ om hvorfor megabyggerier altid bliver forsinkede og dyrere end forventet. Eksemplet er her byggeri af supersygehuse, hvor man påbegynder alle byggerierne samtidigt – og dermed øger risikoen for at begå samme fejl flere gange – og end ikke overvejer at genbruge de gennemprøvede løsninger. Flere af byggefortællingerne er meget lidt flatterende for politikere, arkitekter og bygherrer, som det fremgår i forbindelse med Nordsjællands Hospital:
Bygherren havde ingen erfaring. Arkitekten havde ingen erfaring. Kan vi gøre det værre? Ja da, … projektdesignet er valgt af politikere ‘uden byggefaglig kompetence’.
Münster understreger flere gange problemet med, at mennesker har en trang til at vælge de vanskeligere løsninger fremfor det enkle. Vi vil hellere tilføje end fjerne. Det giver foruroligende resultater også indenfor sundhedsvæsenet: 40 % af danskerne dør på sygehuset, skønt det kun er to procent der ønsker det, og mange oplever en række behandlinger og operationer, skønt det kniber med dokumenteret effekt. Essensen er den lidt brutale, at hvis man ikke ved, hvor tæt man er på kanten, men tror at den næste behandling gør en rask igen, så vælger man vel den næste behandling? Kunne en samtale med egen læge have afklaret noget her? Det viser sig, at samtalen med egen læge ikke er en selvfølge. Diskussionen går blandt andet på, om en multisyg dement plejehjemsbeboer skal undersøges for kræft, hvis der opstår mistanke?
At stræben efter hele tiden at gøre det bedre eller gøre mere kan være spildt ulejlighed dokumenteres indlysende med henvisning til Bente Klarlunds bog om at gå: Hvis man fordobler antallet af skridt fra 4.000 til 8.000 skridt om dagen, halverer man risikoen for tidlig død, men hvis man øger antallet fra 8.000 til 14.000 skridt om dagen, sker der sundhedsmæssigt ikke særligt meget. Som Münster udtrykker det, så er de ekstra anstrengelser relevante, hvis man træner til OL, men i alt det andet man gør, er det spildt ulejlighed at forsøge sig med OL-træning eller jagten på det perfekte, for det vil gå ud over andre prioriteringer. Hvis vi bruger mindre krudt på at stræbe efter det perfekte, får vi mere overskud til alt det andet og mindre stress.
Der er oplæg til utallige andre diskussioner, og en stor del af dem har betydning for den måde, hvorpå vores skattekroner forvaltes, mens andre betyder en del for vores velvære. Og så er der yderligere et par kommentarer om vores demokrati og om værdien af tvivl. Sidste kapitel med titlen ‘Den sande historie om Niels Hausgaard’ rummer en opsamling, og kan læses både for nyhedsværdi og underholdning.
Afdelingen for magisk tænkning
og det utrolige potentiale i middelmådighed
Morten Münster
349 sider
Gyldendal
Udgivet: 02.09.2025
Birte Strandby
