I februar 1825 ramte en stormflod Vesterhavskysten, oversvømmede landsbyer og dræbte 800 mennesker. Den ændrede også landskabet, og det er den beretning forfatter Johanne Pontoppidan Tuxen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen præsenterer i Ædt af havet: En landskabelsesberetning.
Det begynder med et kort fra 1769 der viser, hvordan det er muligt at gå tørskoet fra Harboøre over limfjordstangen til Agger.
Da stormfloden kom, steg vandet ‘voldsomt’ – op til 2,5 meter, og de lokale kunne mange år efter huske, hvordan de havde kæmpet mod vandet, mens kvinder og børn krøb op på lofterne. Fiskerbådene blev kastet rundt, og fiskeudstyret flød rundt på bølgerne. Landsbyen Toft forvandt helt, og de 24 indbyggere blev flygtninge for en tid.
Gennembruddet af tangen var en anden konsekvens, og det ændrede landskabet, at havet kom ind og påvirkede fjordens liv. Forfatteren påviser, at det også ændrede de mennesker der boede ved Limfjorden, og at en forbundethed med naturen påvirker mennesker især dem der lever i landskabet. Hvordan moderne fiskeri med effektivitet, men uden skånsomhed vinder frem, og hvordan landbruget går fra småbrug til – igen uden skånsomhed – stordrift er triste følger af den disrespekt, naturen lider under, når den ikke lige har truet os.
Teksten omfatter overleverede kommentarer fra tiden omkring stormfloden, og sprogtonen rummer respekt for det drama der har fundet sted og understøttes yderligere af de stemningsfyldte fotografier af naturen, årstiderne og bebyggelsen ved Limfjorden.
Resultatet er en interessant beretning om mennesker og natur.
Ædt af havet
Stormfloden 1825
Johanne Pontoppidan Tuxen
Anders Rye Skjoldjensen
144 sider
Informations Forlag
Udgivet: Oktober 2025
Birte Strandby