Roman om sjæle på en psykiatrisk afdeling. Patienterne er indlagt med anoreksi, depression, en er offer for pædofili. De er i romanen fremstillet, så sygdommene såvel som deres udgange – liv, død, kunstnerisk produktion – virker enkle og selvfølgelige. Måske giver det et forenklet billede af sygdomsforløbene, i hvert fald virker sygdommene relativt ukomplicerede i en sammenligning med eksempelvis skizofrenien i romanen En dåre fri af Beate Grimsrud, men billedet kan også være autentisk, og det er under alle omstændigheder interessant og undertiden humoristisk, sarkastisk læsning med mulighed for empati.
Der er forfatteren, der vil skrive om sin bedstefar, der var naziofficer i Hitler-Tyskland, men langsomt bliver opslugt af nedarvet skyld, da hun opdager, at han var leder af SS i byen med den første tyske udryddelseslejr. Hendes problem bliver, at hun ikke magter at spise, at hun ikke magter at leve.
Ivan er en anden af patienterne. Han er advokat, højtråbende, verbal voldsmand overfor sine omgivelser og generelt et ubehageligt menneske, men også det har sin forklaring.
Jens-Martin er overlæge på afdelingen. Han forføres af en ung, nysgerrig patient, en forfatterspire, og det så eftertrykkeligt, at han beslutter at gå fra sin kone. Det viser sig, at det er han umiddelbart den eneste der ønsker. Hans kone gennemlever sit eget helvede. Med ægtefællens hjælp får hun mængder af medicinske præparater, der skal hjælpe hende gennem tilværelsen som forsmået ægtefælle med suicidale tanker. Hun er til gengæld en af de personer der udvikler sig, og der er en vis charme ved den brutale retfærdighed, der præger hendes og Jens-Martins afsluttende scene.
Julia Butschkow
186 sider
Samleren
Udgivet: 22.03.2013
Også som e-bog
