Christina Grøndahl debuterer med en række hverdagsdigte, hvor det ydre rum – årstidernes ændringer – påvirker menneskenes indre liv og influerer på deres følelser og handlinger.
Hun indbyder både den elskede – og læseren – Kom lad os gå til at tage del i hendes vandringer i frostvejr, hvor fuglene kvidrer og hvor du er lige her/en håndstrækning borte.
Det er hele årets omskiftelige vejrsituationer, der danner den ydre ramme, dog ses mest vinterens frost og de hvide snefnug.
Vi bevæger os altså rundt i naturen. Nogle gange er et du med som en varm medspiller, andre gange ses et jeg med sin blå cykel, mens hun funderer over livet og kærligheden. Visse steder skildres et tæt og ømt kærlighedsliv, som til sidst udvikler sig til groteske billeder:
Endnu er morgen/jeg vågner badet/i blod/dine celler under neglene/mens du sov/uanfægtet/med flænset bryst.
Som det ses er det elskovens op- og nedture, som præger samlingen.
Christina Grøndahl benytter sig af en del gentagelser og enjambementer, der skaber en vis spænding og er fine til at få sproget til at flyde, især velegnet til oplæsning. Hun har mange spændende ordsammensætninger: styrende adjektiver, dobbelt adjektiver, sammensatte substantiver og verber, der umiddelbart virker stærkt, men desværre også er med til formørke budskabet. Lidt grovsortering ville have gjort hendes samling endnu bedre.
Grøndahl, Christina
Digte
mellemgaard, 2012
47 sider
Hella Sylvest
