I 150 året for krigen i 1864 udkommer så dette digre værk der gør for 1864, hvad Bent Jensen gør for Den kolde Krig.

I forordet skriver forfatteren, at det er bogens hensigt at forstå hvad der førte til 1864, hvad skete der i 1864, og hvad betydningen af 1864 er. Historien gennemgås med stor grundighed og med inddragelse af alle tænkelige faktorer og personer, uden at man af den grund får det helt store overblik. Tværtimod bliver man efterhånden klar over, hvor komplekst det hele var, og hvorfor det måske netop er en udfordring at forsøge at få et samlet overblik.

Slaget i 1864, som også Tom Buk-Swienty har beskrevet i Slagtebænk Dybbøl, kostede tusinder soldater livet, Danmark tabte Slesvig, Holsten og Lauenborg, staten mistede 40 % af sit territorium, og 200.000 dansksindede blev efterladt syd for grænsen.

Optakten til spændingerne begyndte allerede i 1813 efter Den franske Revolution og med Napoleon ved magten. Under Napoleon begyndte nationalismen at blomstre. Tyskerne der oplevede, at Napoleon sad på alt vest for Rhinen skabte fælles tyske symboler og fælles klenodier såsom Grimms eventyr. Også i Danmark slog nationalromantikken igennem, og Grundtvig og Ingemanns nationalisering af kulturen var udtryk for et generelt europæisk sindelagsskifte.

Den svenske konge Karl 14. Johan angreb Danmark for at få Norge men han truede også med at overtage Sjælland og lade et nordtysk hertugdømme få Jylland, hvilket i øvrigt var, hvad tyskerne selv gik ind for. På Wienerkongressen fik Danmark lov til at bestå, fordi stormagterne indså det bekvemme i en lille magtesløs stat ved indsejlingen til Østersøen.

Tyskerne skabte på det tidspunkt et forbund med kun 39 stater mod de mere end tusind småstater og fyrstendømmer, der var ved begyndelsen af århundredet. Senere skulle det vise sig problematisk, at Forbundet havde ret til at blande sig i indre danske anliggender for at beskytte tyske borgere i Holsten. Det nye tyske forbund overtog langsomt Sveriges rolle som skurken, mens en ny skandinavisme voksede frem.

I 1831 indledtes en optakt til demokrati, idet mænd, jordejere, kunne stemme. Det betød, at 32.000 mænd fik stemmeret, (2,8 % af befolkningen). Senere opstod ideer om, at genindføre enevælden, så slesvigerne ikke fik stemmeret og dermed ikke kunne påvirke den tyske elites magtmonopol. Situationen blev stadig mere spændt, og konflikten mellem helstatspolitikken og ejderpolitikken udmøntes i første omgang i treårskrigen 1848-1852, som Danmark med Ruslands hjælp slap nogenlunde fra.

Den tiltagende demokratisering og opgøret med enevælden blev ledsaget af vold, revolution og krig. Det gør den sådan set stadigvæk, nu er det bare nogen andre, det går ud over. Men Danmark var præget af intern splittelse mellem nationalisterne – der for enhver pris ville fastholde enevælden og dermed så grundloven som problemet – de radikale der stod for revolution og de liberale der gik ind for forandring.

Bogen skildrer minutiøst de involverede politikeres holdninger og handlinger, hvad der førte til krigen i 1864, og hvem der bar skylden for, at det gik så galt. Ifølge forfatteren er det blot en af flere nederlag, og som tyskerne bærer rundt på 2. Verdenskrig, så bærer vi også rundt på nederlagsbyrden ledsaget af falske forestillinger om, hvordan enevælden fredeligt blev overhalet af demokratiet.

Bogen har smukt layout, og der er mange illustrationer, fotografier og malerier af blandt andre Wilhelm Marstrand, Constantin Hansen og Vilhelm Rosenstand.

Rasmus Glenthøj

576 sider

Gads Forlag

Udgivet: 10.04.2014