Tidligere vicepræsident Kamala Harris beskriver i denne bog sin valgkamp i 2024, hvor hun tabte til Trump. 

Hvorfor tabte Demokraterne? Var det fordi, Kamala Harris var loyal overfor præsident Biden og ikke markerede sig som et klart alternativ? Var det fordi, hun ikke tog bekymringen over illegal indvandring alvorligt nok, eller var hendes syn på abortrettigheder afgørende for de amerikanske vælgere? Der er mange bud. 

Harris fortæller om sin valgkamps godt 100 dage. Det handler mest om den daglige kampagne, og der er også en del kommentarer om konkurrenten. Det kan godt undre, at Harris og co. ligefrem føler en forpligtelse til at tale negativt om Trump og Det Republikanske Partis hykleri. Ikke at vi ikke udmærket kender det med at tale konkurrenten ned her i Danmark, men det er stadigt en trist manøvre – der formodentligt ikke engang giver plus på kontoen. Det er i hvert fald Kamala Harris’ egen holdning, når Trump kommer med et af sine udbrud: ‘… a shit vice president’ om hende.

Valgmøderne er en væsentlig del af kampagnen. Harris roser Biden og udtrykker beundring for ham og hans integritet. Først sent står det klart for hende, at det kunne have været en fordel at lægge afstand til Bidens politik. I det hele taget har Harris’ største problem måske været, at hun i den grad er blevet opfattet som ‘the Establishment’, ingen afstandtagen til det eksisterende, intet uforudsigeligt. Udover at kampagnen ikke tillod lang tid til at opbygge et nyt image.

Man skal være hårdhudet for at stille op som præsidentkandidat. Harris fortæller, hvordan hun mødes af skilte med ‘Killer Kamala’ og ‘No Ceasefire? No Vote’ (i relation til Gaza). Under en tale råber to unge: ‘Liar! You’re lying!’ Harris svarer hurtigt: ‘Oh, you guys are at the wrong rally. I think you meant to go to the smaller one down the street.’ (Trumps rally). Men i en efterfølgende podcast leveret af Fox & Friends hævder de samme unge, at Harris’ svarede på udråbet: ‘Jesus is Lord. Christ is King.’ Det finder sted 20 dage før valget, og Harris bruger det som et af flere eksempler på, at Trump-tilhængere i stadigt stigende grad dukker op til hendes valgmøder. Bekymringen er ikke de to unge, men at nyhedsmedier køber rygterne ucensurerede, og i visse tilfælde producerer deres egne nyheder.

Bogen viser også et mere privat billede af Harris, og hvordan familien påvirkes af negative kommentarer, men trods alt har styrken til at holde sammen. Også hendes team arbejder sammen, og der er få uoverensstemmelser, hvor man måske kunne have forventet , at Harris ville kritisere sit eget parti der var så længe om at reagere på Bidens uhensigtsmæssige adfærd. Samtidigt efterlever Harris partiets forventninger, hvilket angiveligt også er årsagen til, at hun ikke vælger Pete Buttigieg som vicepræsidentkandidat. Han er homoseksuel, og det kunne i sammenhæng med Harris’ egen indisk-jamaicanske herkomst have påvirket konservative vælgere negativt. At det også kunne have fået Demokraterne til at stå stærkere, er ikke med i overvejelserne.

107 Days giver et interessant nærbillede af Kamala Harris’ kampagne med udvalgte nedslag i begivenhederne.. For eksempel har hun er mærkelig oplevelse, da hun ringer til Trump 49 dage før valget:

He was being amiable. The man who had called me dumb, lazy, crazy, and mentally impaired. Implied that I drank and took drugs. Said I was a Marxist, a fascist. People had told me that he had the capacity, one on one, to show a warmer side.

He’s a con man. He’s really good at it.

I’d readied myself for a phone conversation with Mr. Hyde, but Dr. Jekyll had picked up the call.

Harris slutter med kritik af Trumps politik og ideer til, hvordan Demokraterne kan fortsætte samt en lille tankevækkende oplysning:

Efter valget var de to følgende netsøgninger de hyppigste:

What is a tariff?

Can I change my vote?

107 Days

Kamala Harris

305 sider

Simon & Schuster

Udgivet: 2025

Birte Strandby