Den kinesiske kunstner og aktivist, Al Weiwei, født i 1957, leverer med sin bog et unikt indblik i, hvordan en totalitær stat reagerer overfor kritiske røster.
Weiwei fortæller forbavsende detaljeret om de forhør, han udsættes for, da han i 2011, bliver, som han skriver, kidnappet. Det sker efter at Al Weiwei har udøvet voldsom kritik af styrets håndtering eller mangel på samme af en række begivenheder, der har kostet mange menneskers liv.
I 81 dage opholder han sig et sted, han ikke ved hvor er. Han bevogtes døgnet rundt. Vagter står ved hans seng natten lang, de er med selv, når han er på toilettet. Overvågningen virker helt grotesk.
Forhørslederne er ved at gå ud af deres gode skind, for deres fange indrømmer intet og argumenterer for sine holdninger. Det er de ikke vant til. Efter indespærringen inddrages Weiweis pas, og han er under konstant overvågning. Da han får passet, forlader han og familien i 2015 Kina, og de bor nu i Europa.
Al Weiwei var på tidspunktet for sin tilbageholdelse et internationalt kendt navn efter sit ophold i USA fra 1981 til 1999. Han kalder sig en masseorienteret aktivist og kunstner, der kæmper for ytringsfriheden. Uden en virkelighedsnær moderne kunst er der ingen fremtid, er hans budskab.
Bogens første del handler om den anerkendte digter, Ai Qing, Al Weiweis fader. Ai Qing kom også på kant med det kommunistiske styre. Helt galt blev det under Maos kulturrevolution, hvor kunstnere som Ai Qing beskyldes for at ville gøre Kina borgerligt. Han bliver forvist til et øde område i Kina og har sønnen med.
Her venter dem barske forhold og en række ydmygelser. Igen forbavser de mange detaljer forfatteren disker op med. Dermed får vi et indblik i, hvad Kulturevolutionen udsatte det enkelte menneske for. Ai Qing bærer sin skæbne med en ophøjet ro, der virker overmenneskelig. Også da han sættes til at tømme lejrens lokumsspande, gør han det omhyggeligt. I 1980 blev han rehabiliteret.
Familien bliver bosat mange steder i det store rige med en masse stednavne, som ikke siger læseren en kinesisk spisepind noget. Et kort over Kina kunne have hjulpet på orienteringen.
Al Weiwei forstod ikke helt sin far. Alligevel føler han, at båndet mellem dem har spillet en rolle for “den retning, jeg oprindelig slog ind på, og den situation, jeg nu befinder mig i …. Jeg er ligesom ham blevet stemplet som statsfjende.”
Derfor besluttede han at skrive sin fars og sin egen livshistorie og dele den med sin søn. Og alle vi andre.
1000 års glæder og sorger
Erindringer
Forfatter Ai Weiwei
380 sider, ill.
Oversat af Nanna Lund efter den amerikanske udgave
Gyldendal
Udkom august 2022
Anmelder Bjarne Gregersen