Philip Roth fortsætter med at give sin særlige vinkel på sure, gamle mænd og deres forhold til livet og især til døden. Denne gang er romanens gamle mand Simon Axler, feteret og berømt skuespiller, der har spillet Shakespeare, Tjekov og Ibsen i flere årtier. Lige pludselig mister han magien, sit talent for at leve sig ind i rollen. Tre gange går det galt, og anmelderne kalder hans sidste præstation for latterlig. Han bliver indlagt på en psykiatrisk klinik, hvor han møder en kvinde, der netop har erkendt, at hendes nye mand begår seksuelt overgreb mod hendes lille datter. Kvinden mener selv, at den bedste mulighed er at myrde ægtefællen, men hun mangler modet til det, ligesom Axler mener, at han mangler modet til at begå selvmord.

Efter opholdet på klinikken indleder Axler et forhold til en datter af sine gamle venner til stor fortrydelse for vennerne, der har det vanskeligt med at han er 25 år ældre end deres 40-årige datter. Skønt forholdet begynder givende og udvikler sig eksperimenterende, ender det skidt for Axler, og efter en tid genoptager han sine overvejelser om selvmord.

Philip Roth er en fantastisk skribent, og der er adskillige forløb og lag i romanen. Eksempelvis bekendtskabet med kvinden fra den psykiatriske klinik der i flere omgange krydser ind over Axlers liv, sidste gang fordi hun gør noget, som hun ellers ikke har turdet.

Dernæst er der forholdet til den yngre elskerinde, som får Axler til at tro på endnu en bid ungdom. Hovedtemaet er erkendelse, og i Roths pen bliver det mere komisk end dystert.

Philip Roth

Oversat af Simon Fruelund

142 sider

Gyldendal

Udgivet: 07.06.2012

Roman

Birte Strandby