At vores gammeldags markedstænkning er døende har været klart et stykke tid. Nye, fleksible tjenester og automatiseringen overtager opgaverne, og fremtiden tilhører platformene: Google, Facebook, eBay, Upwork, Alibaba.

Hvad betyder det for produktion, arbejdsforhold, udbud og efterspørgsel? Det tager Peter Hesseldahl fat i med denne bog der handler om, hvordan den nye økonomi kan udvikle sig, når robotterne overtager alle opgaver fra tunge løft og rejseplanlægning til hurtig gennemlæsning af juridiske dokumenter, der skal danne baggrund for advokatens arbejde.

Og det er ikke kun robotterne. Der er også sket noget andet: det er ikke længere arbejdsgiverne der ejer produktionsmidlerne. Enhver kan sætte sig med sin bærbare og sin netforbindelse og skabe en platform eller en løsning på en opgave, Hesseldahl kalder det Marx 2.0.

De mange platforme giver mulighed for, at forbrugeren kan søge pakkeløsninger fremfor blot et produkt, eksempelvis transport fra A til B, der kan omfatte bus, tog, cykel, samkørsel. Eller naboen kan have oprettet en lånetjeneste, så man kan låne en motorsav i kvarteret. Betalingen er nærmest symbolsk. Ejeren har jo allerede betalt for værktøjet, så enhver betaling er rent overskud.

Der findes også platforme som Alibaba, Shapeways, Mechanical Turk, Indiegogo – eller 99designs hvor man kan udlove en pris til den grafiker der tegner det bedste logo. Den vindende grafiker får en præmie – sandsynligvis mindre end den løn, han ellers ville have fået – og det professionelle bureau får en opgave mindre.

Platformsmodellen har mange fordele såsom fleksibilitet og pris. Desværre har den også ulemper og kan nedbryde den sikkerhed for ansatte som fagforeningerne har kæmpet for i 150 år. Den ansattes goder: fast månedsløn, overtidsbetaling, opsigelsesvarsel, efteruddannelse, forsikringer – er på vej til at blive reduceret i hele Europa. Fagforeningerne er ved at miste fodfæste i kampen med globaliseringen, så almindelige ansættelsesforhold trænges fra alle sider, også benævnt gig-economy der kan betragtes som en anden vinkel på prekariatet.

I forbindelse med platformsøkonomien er der også øretæver til erhvervslivet:

Man kunne have den lidt romantiske opfattelse, at erhvervslivet handler om at skabe værdi.

At det ikke er tilfældet redegør Hesseldahl for blandt andet med henvisning til bankerne: Pengeinstitutter skaber penge, men ikke hverken nye opfindelser eller virksomheder …

Skattely og de store virksomheder i verden får særlig opmærksomhed: Apple, Google, IKEA, Microsoft, GE. Apple havde i 2016 216 milliarder dollars i skattely. I Europa betalte Apple i 2014 en selskabsskat på 0,005 %. Her er en klar opgave for Liberal Alliance.

Med mange udmærkede eksempler tegner Hesseldahl et præcist billede af vores fremtidige marked og mulighederne. Selvom arbejdslivet trues af robotter og fragmenterede, dårligt lønnede opgaver er der masser af meningsfyldt arbejde, tænk på hvad vi mangler af hænder i plejecentre, børnehaver og skoler, og hvor mange foreninger der har rigtigt mange frivillige i arbejdsstaben. Men lønnen udebliver, og måske er en slags borgerløn en mulighed.

Der er mange muligheder, og Hesseldahl har et godt overblik.

Det er en fin bog spækket med god tekst og layoutet med omtanke og let tilgængelig grafik der gør læsningen let og indbydende.

we-economy betyder, at man er bedst tjent ved at se sig selv som indbyrdes afhængig af andre i et større system

Peter Hesseldahl

We-Economy

– en ny slags vækst, nye værdier, og en ny fordeling

265 sider

Hovedland

Udgivet: 2017

Birte Strandby