Peggys mor er koncertpianistinde og tager på turné. Peggys far pakker sit grej og sin datter og rejser langt væk fra alting til die Hütte. Her bor de fra Peggy er otte til hun er sytten. Faren overbeviser Peggy om, at resten af verden er forsvundet i Det store Svælg, og at de er de sidste tilbage på jorden.

Den første vinter er de tæt på at dø af sult, men de lærer det: at opsætte fælder, så korn, fiske; og livet får en anden intensitet, en særlig fylde – indtil Peggy bliver teenager. Så møder hun Reuben, der mærkeligt nok også bor i den mennesketomme natur.

Det kommer til et opgør mellem Reuben og faren, og livet i vildnisset ender med, at Peggy vandrer væk. Hun bliver samlet op i en landsby og indlagt på et sygehus. Stor er glæden hos hendes mor, der troede at hun var død, og pressen er meget interesseret i dette barn af den vilde natur.

Temaet med forældre der tager deres børn med væk fra civilisationen møder man også i The Crocodile Bird af Ruth Rendell og Udflytterne af Camilla Stockmarr. Opdragelse i isolation kender vi fra romanen Rum af Emma Donoghue. Trods de åbenbare positive effekter ved livet i naturen, er en isoleret opdragelse tydeligvis vold mod barnet, og i Vores endeløse dage, ender barnet med at gøre oprør.

Peggys klare barnerøst fortæller, så vi tror på det. Siden tager teenageren Peggy over og beretter om forelskelse, gensyn med den materielle verden, og om en skyggeside der også kommer bag på læseren.

Birte Strandby

Claire Fuller

Vores endeløse dage

Oversat af Charlotte Kornerup

262 sider

Forlaget Olga

Udgivet: 20.04.2017

Birte Strandby