Tre fantasifulde fortællinger fra 1950 – 1960 i ny oversættelse.

Den første, Den halverede vicomte, foregår i 1700-tallet. Lægen Trelawney fra Stevensons roman Skatteøen har fået en fascinerende birolle, der ikke omfatter interesse for medicin og om muligt endnu mindre interesse for syge mennesker.
Fortælleren er en dreng, og hovedpersonen er hans onkel, der har været i krig mod tyrkerne og bliver hakket i to dele. Begge halvdele overlever, men den ene bliver ond, og udover at genere og dræbe mennesker på sin hjemegn, skærer han dyr og ting i to halvdele.
Hans gode halvdel dukker først sent op i fortællingen, men slutningen omfatter alligevel en forening af de to halvdele, der tilsammen giver et helt menneske, der både er ondt og godt.

I denne usædvanlige fortælling er der også en ung hyrdepige med en pragmatisk og praktisk indstilling til livet, der bidrager til den lykkelige slutning. I det hele taget er Calvinos kvinder hyppigt stærke og selvbevidste af natur.

I Klatrebaronen er samme barons mor ligeledes en stærk karakter, hun tager tilflugt i sin fars militære karriere og kører periodisk sit liv som en general. Klatrebaronen selv er heller ikke uden karakter. På grund af en uretfærdighed fra sine forældres side, klatrer han op i et træ, og han beslutter sig for ikke at komme ned igen, og lever således i trækronerne i mange år.

Calvino er en ægte fortæller som Salman Rushdie efter ham, og man køber ubesværet de fuldstændigt vidunderlige indslag om halve krigsfarere med splittede personligheder, børn der bor i træer og riddere, der ikke er der, men hvis indsats på slagmarken styres af ’viljestyrke og troen på vores hellige sag’. Den sidste fortælling foregår under Karl den Store og forlener fortællingen med historisk baggrund til at matche den spændende fantastiske beretning.

Italo Calvino
Oversat af Lene Waage Petersen
498 sider
Gyldendal
Udgivet: 2014