Roman om at forfølge sin drøm

Svend og Irene er lærere i en sjællandsk by. De har børnene teenageren Stella og lille Benjamin. Benjamin er et barn der ikke leger, han arbejder. Han klipper hæk, når han kommer hjem fra børnehaven.

Familiens udlængsel begynder i en sommerferie, hvor de tager til Lapland på vandretur. Det er en ferieform der bliver til en sædvane, vandreture og telt. Og da datteren år senere flytter sammen med sin kæreste rykker far, mor og lillebror til Grønland Verdens største legeplads for drengerøve.

De flytter til byen Qerqertarsuaq, hvor Irene og Svend har fået arbejde som lærere. Niårige Benjamin begynder i skolen og falder hurtigt til. Siden søger han på gymnasium i Lillehammer for at fortsætte langrendstræningen. Svend og Irene søger derimod senere stillinger i Danmark for at være tættere på børnebørn og forældre, men det er kun en stakket frist, så bliver Svend nødt til at søge et lærervikariat på Grønland.

Det vrimler med mennesker – flest lærere – slædehunde og deres hvalpe, men det bedste portræt er af barnet Benjamin. De andre karakterer bliver tegnet venligt og på god afstand. Måske kunne det have vært interessant at høre mere om forfatter Johannes.

Bogen her er karakteriseret som roman, men måske er det i virkeligheden en selvbiografi, og det er under alle omstændigheder en kærlighedserklæring til Grønland og til den grønlandske natur.

Vor nordlige vej er velskrevet, og samtidigt også distanceret i sin gengivelse af begivenheder, miljøer og mennesker. Som læser får man en udmærket historie om at følge sine tilbøjeligheder, men man har ingen mulighed for at sætte sig ind i jeg-fortællerens tankegang.

Klaus Møller

Vor nordlige vej

285 sider

mellemgaard

Udgivet: 2018

Birte Strandby