Det 13. bind om drengen de kaldte Vitello. Vitello er blevet større, og han er ikke helt så nuttet. Til gengæld har alderen ikke sløvet hans iderigdom, og han er meget hjælpsom – ud fra den betragtning at artige drenge får større gaver og mere lørdagsslik.

Derfor er hans anden tanke, da mor bliver syg, at han vil hjælpe hende. Den første tanke handler mest om alt det snot, hun har i hovedet. Det gør han ved at sørge for, at hun har det varmt, hvilket er enkelt nok, når man har mange tæpper og en varmeblæser. Dernæst vil han gerne bidrage med rengøring, som hans mor er ret vild med. Her får han hjælp af møgungen William og de irriterende tvillinger Max og Hasse, der ved at man skal bruge en haveslange, når man skal gøre rent. Det gør deres far, når han vasker bil. Efter rengøringen skal vennerne hjem og skifte tøj, og Vitello fortsætter sin mission med at koge suppe, et projekt hvis essens han kun har forstået nogenlunde. Til gengæld bager han også en kage. Og de samlede bestræbelser får da også Mor til at rejse sig fra sygelejet og begive sig ud i oprydningen med stor energi. Hvoraf Vitello slutter, at lægestudiet må ligge lige for, når han bliver så gammel.

Vitello er dejlig, illustrationerne er dejlige, Mor er ikke helt så dejlig. Hvis man har været voksen længe, er der flere af scenerne, der kan virke gammelkendte – andre litterære børn har forsøgt at hjælpe forældre med varierende held – men samlet er det fin underholdning.

Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesen

32 sider

Gyldendal

Udgivet: 28.09.2012