Som titlen antyder, handler det hverken om vampyrer, varulve eller zombier, men om de monstre vi rent faktisk kan risikere at møde, det vil sige, nogle af dem skal man ned i 1.500 meters dybde i havet for at træffe, så risikoen er beskeden. Men andre af dem kan man rende ind i. De er ikke alle lige farlige, selvom de ser truende ud, som for eksempel Goliatedderkoppen der kan veje op til 175 gram, eller edderkoppen Giant Huntsman der har et benspænd på 30 centimeter. Her behøver man nok ikke at have araknofobi for at blive lidt skræmt. Biddet fra Giant Huntsman kan give hovedpine og opkastning, men det er ikke dødeligt, og så findes den angiveligt kun i Laos.

Værre står det til med malariamyggen, op til 400.000 mennesker dør af malaria om året. Alligevel er det amerikanske dræberbier der har flest menneskedrab på samvittigheden. Dræberbier er ikke meget giftige, men de stikker hyppigt og angriber i flok

Tarantelhvepsen er ikke en dræber, men kan med sit stik påføre en voldsom smerte. Som der står i bogen: Smerten kan være så chokerende og kraftig, at man kan komme til at gøre skade på sig selv.

Ved hvert dyr er der en kort tekst om levested og trusselsniveau, og der er en helsides tegning af ‘monstret’ med en ‘monsterscore’ og en farlighedsscore i forhold til mennesker. Kongekobraen har en monsterscore på 7 ud af 10 og en farlighedsscore på 10 ud af 10. Komodovaranen har en monsterscore på 9 og en farlighedsscore på 9. Saltvandskrokodillen scorer 10 og 10.

Vampyrflagermusen får til gengæld kun 3 på farlighedsskalaen, og så har den et meget sympatisk træk: Den kan højst gå to dage uden nyt blodindtag, men kan finde på at gylpe blod op, hvis den har en trængende artsfælle.

Der er kun få fugle blandt disse monstre, og kun en af dem er rent faktisk livsfarlig for mennesker, hjelmkasuaren, der kan løbe 40 kilometer i timen og hoppe halvanden meter op i luften. Den har knivskarpe kløer, og det er dem der er livsfarlige. Dens skrig kan høres op til fem kilometer væk. Det er den nulevende fugl der minder mest om dinosauren, men den er desværre udryddelsestruet.

Virkelighedens monstre er glimrende læsning. Der er nok at undre sig over, og man får lyst til at høre mere. Der er også kapitler om fisk og pattedyr.

Tarantelhvepsen er angivet med benspænd, men ikke med vingefang. Burde det have været omvendt?

Virkelighedens monstre

Line Renslebråten

Oversat af Lisette Agerbo Holm

131 sider

Målgruppe: 7 – 12 år

Straarup & Co.

Udgivet: 2019

Birte Strandby