Kun titlen minder om Hemingways ’Winner Takes Nothing’, men flere optakter i denne roman kan minde om andre forfattere i den lette genre eksempelvis Sidney Sheldon eller Mary Higgins Clark.
Coelho der er i Guiness Rekordbog fordi hans roman Alkymisten er oversat til flest sprog (67), og modtager af så mange priser, at det også burde bringe ham i Guiness, har igen skrevet en bog, som er let læst og fyldt med flere af litteraturens mere fascinerende reservedele: Vold, glamour, Askepots vej til magten, ambitioner, besættelse, mennesker der forstår hinanden – og nej, ingen sex.

Scenen er filmfestivalen i Cannes, omgivelserne magt og penge, og romanen irriterende fuld af fejl og hurtige konklusioner:

…anoreksi – en slags nervøs lidelse, der skyldes, at man er besat af vægt og udseende, hvilket får kroppen til at nægte at indtage alle former for mad…

…for man siger jo, at jamaicanere er uovertrufne elskere.

Når samfundet ikke gør noget for at standse forbrydelserne, har mennesker ret til at gøre det, de selv synes er rigtigt.

…hippier (en gruppe tosser der troede, at det en dag ville blive muligt at leve i fred og kærlighed).

Men kan man ignorere fortællerens (aldrig karakterernes) forstyrrende floskler og påstande, så er det en levende og indlevende roman med et rimeligt tempo og personer med interessante bag- og bevæggrunde. Og så sker der også lige nogle for politiet: Uigennemskuelige mord på Igors vej til generobring af ekskonen, på Gabrielas vej til toppen og på Maureens vej til at blive en ny Orson Welles.
Lagkagelitteratur: Stor pynt, nul vitaminer, velsmagende, tomme kalorier.

Forfatter: Paulo Coelho

Oversat af Trine Lykke Prado
501 sider
Forlag: Bazar
Udgivet: 25.09.09