Villads er stadigt i gang med sine egne undersøgelser om, hvordan verden hænger sammen. Naboen får nye havemøbler, og det skal fejres med en grillaften, en favorit hos Villads, for så får han lov til at være længe oppe sammen med naboens Frida. De voksne forbereder mad med naboens hjemmelavede dressing. Den er ikke god til pølserne, synes Villads, så Frida og Villads går over til Villads’ hus for at hente ketchup. Det burde være relativt risikofrit, men der sker der flere ting på den korte tur, og de to børn kommer til at smække sig ude efter at have hentet ketchuppen. Heldigvis har Villads forslag til, hvordan problemet løses, og alt bliver fint igen – et kort øjeblik.

Bogen har helsides tegninger i let streg, der supplerer teksten, sætter ansigter på børn og voksne og anbringer dem i hjemlige omgivelser der er genkendelige for de fleste danske børn i middelklassen.

Anne Sofie Hammer

Illustreret af Dina Gellert

32 sider

Høst & Søn

Udgivet: 10.06.2016

Alder: +7

Birte Strandby