Det går hårdt for sig i skovhuggermiljøet i Sverige. Fædrene slår sønnerne – tilsyneladende nærmest fordi, det nu er sådan man gør. Måske er det også derfor, der går et stykke tid, før det lille samfund opdager, at den er helt gal med snedkerens Ketil.

Han overfalder og voldtager Gun-Marie, og bliver til gengæld slået til plukfisk af Gun-Maries gamle legekammerat, Luca. Lægen lapper de sårede sammen, tager billeder af skaderne og afventer, om nogen melder overfaldene til politiet. Og så er der ro et par dage, mens folk rekreerer.

Men så bryder voldshelvede løs. Ketil lurer stadigt på Gun-Marie. Han forsøger sig også med mindre voldelige metoder, men det er for sent, og han ender med at lytte til stemmerne i sit hoved og nedskyde dem der står i vejen.

Gun-Marie er i mellemtiden flyttet ud til ‘Dansker-sjakket’ – Lucas familie – for at slippe for Ketils forfølgelse. Denne seje familie skulle nok kunne passe på hende, og det viser sig, at hun også kan passe på sig selv. Lucas mor sætter til gengæld sin ægtefælle stolen for døren, fordi hun har fået nok af hans voldsmønster, der mest går ud over sønnerne. I det hele taget er der vildt meget vold, omend det i den mildere ende nok skal gå for at være nogle gedigne skulderklap. Der er kvinder der har forladt deres mænd, og børn der bliver opdraget af brutale mænd – et voldsmønster der er etableret for lang tid siden og efterfølgende bare har fået lov til at fortsætte, indtil det ender med et sandt blodbad.

‘Så er det dig, der skød vores bror!’

‘Tak!’

Denne roman om hårdarbejdende mennesker i de svenske skove minder om Coen-brødrenes film No Country for Old Men med Javier Bardem som den målrettede morder, og den får læseren til at overveje hvordan en sådan voldskultur opstår og vedligeholdes.

Vildskud

Silja Bødker

314 sider

Trykværket

Udgivet: Juni 2019

Birte Strandby