Roman om Esther, Ditte, Bo, Sofus, Klaus, Pernille og et par stykker mere. Klaus er central i romanen, han er en slags bonusfar til Esther, og så er han far til Sofus, som han har et kompliceret forhold til blandt andet på grund af mystik ved Sofus’ mors død.
Sofus er selv lidt mystisk. Han er prisbelønnet journalist, lidt af en enspænder og viser en påfaldende men professionel interesse for den idealistiske folketingsmand Bo. Samme Bo bliver kæreste med Esther, og det er det bedste der længe er sket for hende.

Karaktererne følges på tæt hold, og læseren er fuldt informeret om Esthers bekymringer over problemerne med eksmanden og datteren, Pernilles omsorg for sine børn og Sofus’ arbejde. Hverdagens små og store kampe, og bagved det hele ligger en historie, der kan give mindelser om Blekingegadebanden, og hvordan idealisme kan blive farligt, når midlerne kommer til at fylde mere end målet.

I lang tid er læseren i selskab med en hyggeroman, og de godt 200 første sider minder om romanerne Vanddiamanter i spil fra 2009 af Bertill Nordahl og Lene Hein Sørensen eller Camilla Lindemanns roman Vovestykker. Men bedst som man nyder det gode selskab, karakteropbygningen og det lette sprog, kommer dramaet snigende, og skeletterne vælter ud af skabene. Det medfører et pludseligt dødsfald, og tilværelsen ændres drastisk for vores hovedpersoner.

Troværdigheden smutter et par steder. Eksempelvis får to journalister i 2013 vældig meget ud af overvejelser om en politikers mulige homoseksualitet og muligheden for at bruge den viden i medierne. Det ville næppe få nogen op af stolen længere.
Birgitte Bartholdy

472 sider
Turbine
Udgivet: 29.04.2016