150 siders læsning før de to unge elskende begynder at turde tro på forholdet. Bare fordi man er i læsegruppe sammen og pt. single, betydet det på ingen måde, at man er klar til et nyt fast forhold. Det gælder både Laura og William. Laura har det sådan, fordi hun er i gang med et studie og fordi hun har Elias på to år. Så er der ikke plads til mere.

For William er det lidt anderledes. Han er en partyløve og skal desuden til Singapore i praktik, så det med faste forhold er slet ikke ham. Men den gensidige tiltrækning er enorm, og de to unge må give op overfor noget der er større end dem selv. De er ret sikre på, at det kun skal være for en enkelt nat, men det styrer de naturligvis ikke selv. Så de ender med at være et par, da William skal til Singapore.

De utrolige lidelser der er forbundet med heftig forelskelse og stor usikkerhed får vi skiftevis leveret af Laura og William, og man bliver nærmest lidt taknemmelig, da det endeligt går op for dem, at følelserne er gensidige. Det har sandelig været en lang vej for at nå frem til kærligheden, og naturligvis er det ikke lutter romantik i resten af romanen. Det ville intet forhold kunne præstere. Der opstår uventede vanskeligheder, da Elias’ far pludseligt melder sig på banen, voksen og ansvarlig. Kan det sårbare forhold overleve det?

Målgruppen vil nok bestå af 16-20 årige kvinder (over den seksuelle lavalder), og er man romantiker, er romanen sød, inspirerende og ikke helt uforudsigelig. Er man ældre og ikke helt så romantisk, skal man nok læse noget andet.

Vild i natten

L. Sherman

Serien Forført i Aarhus

345 sider

Flamingo

Udgivet: 2022

Birte Strandby