To letlæste bøger i serien om Emma der blev indledt med bogen Skal jeg gøre det?

For mange gæster

40 sider

Emmas forældre skal i byen, og hun og Mia har aftalt, at de skal se en film og spise pizza. I slikbutikken møder de to andre piger fra klassen, der begejstret slutter sig til pizza- og filmprojektet. Men inden de får set sig om, er antallet af gæster steget betydeligt og inkluderer også et par drenge, som Emma ikke kender. I første omgang går det fint, men de sidst ankomne drenge bidrager med nogle primitive partytricks og øl. Heldigvis er Mia handlekraftig, og skaderne på hjemmet begrænses. Bagefter kommer så Emmas hovedbrud med, hvad hun nu skal fortælle forældrene.

Vikaren

32 sider

Emmas klasse har vikar. En stakkels mand der tydeligvis ikke rigtigt har lært selvforsvar og heller ikke har så meget autoritet. Da han prøver at forhindre Tea i at forlade klassen og tager fat i hende, beskylder Tea ham for at have slået hende, og skolelederen bliver involveret. Emma går hjem med dårlig samvittighed. Skulle hun have sagt, at Tea løj?

Historierne er fortalt med få og lette ord, men de moralske dilemmaer er tunge. På den måde minder historierne lidt om gammeldags børnebøger der uafladeligt fortalte ungerne, hvordan de skulle opføre sig. Problematikken med fester der udvikler sig ukontrollabelt er set før, og vikarens vanskeligheder er heller ikke ganske nye, men fungerer fint i moderne setup. Stilen er som nævnt genkendelig for forældre (fra før 1970), men spørgsmålet er om de appellerer de til unge læsere.

Thomas Halling

Vikaren – For mange gæster

Oversat af Anne-Sofie Duch Teglgaard

Straarup & Co

Udgivet: 2018

Målgruppe: 10 – 14 år

Birte Strandby