Alle alarmklokker ringer, og mor og far, politikere, erhvervsledere og den journalistiske stand, der skulle informere os om den alarmerende situation, fortsætter som om intet er hændt.

En lille samling af Rasmus Willigs artikler om vores totale mangel på handlekraft, når det gælder især klimaet og ungernes fremtid. Artiklerne har været bragt fra 2016 til 2019 i danske dagblade fortrinsvis Kristeligt Dagblad. Ved nærmere eftersyn handler det lige så meget om udskamning af af voksne danskere der gør så lidt eller intet for at bekæmpe problemerne i vores nutid. Vi kan gøre noget for at formindske klimakrisen, vi kan gøre noget ved flygtningeproblemerne, vi kan endda gøre noget for at undgå privatiseringer der forringer servicen i samfundet. Men konklusionen er, at vi ingenting gør.

I en artikel sammenligner Willig vores behandling af flygtninge med Eichmanns pligtopfyldende bureaukrati der kostede så mange mennesker livet under 2. verdenskrig, af Hannah Arendt udlagt som ‘ondskabens banalitet’. For Eichmann var ikke et monster, han var nazismens samvittighedsfulde medarbejder, og vi er ikke onde, men vores handlinger eller mangel på samme koster vores omverden og vores efterfølgere dyrt. En enkelt artikel handler om omsorgsfulde forældre, der gør alt det bedste for barnet, men stadigt uden at agere på klimaproblemerne. Er det gode eller dårlige forældre?

Willig tager efter tur fat i vores forbrug, vores transport, vores madvaner, og han har ret. Vi har kendt til katastrofekursen siden ‘Grænser for vækst’ i 1972 og Brundtlandrapporten i 1987, og alligevel fortsætter vi med bilkørsel, bøffer og flyrejser. Det er der ikke mindre end fem grunde til. En af dem er manglende erkendelse, og det må vel være det, der gør sig gældende, når vores politikere sammen planlægger at bruge 60 milliarder på flere motorveje. Folkets repræsentative ignorance. En anden grund er forventningen om, at der skulle dukke en effektiv hockeystav op i sidste time, og en tredje handler om, at vi er blevet for magelige, og at vores alarmsystemer simpelthen er gået i stykker.

Det er umuligt ikke at blive ramt af Willigs tekster. Læser vores politikere også disse tekster?

Vi ved det jo godt

Rasmus Willig

160 sider

Hans Reitzels Forlag

Udgivet: Marts 2021

Birte Strandby