En lille, hurtig bog der belyser, ikke hvorfor men hvordan de bedste intentioner kan føre til ulidelig fastholdelse i roller, man ikke har ønsket sig.

Det begynder ellers så godt med Anna og Rune, der er kærester og klarer vanskeligheder med overskud og humor. Fortælleren ser på udefra og benytter sin alvidenhed til at ironisere over det unge par og deres tro på, at de har ret. Alt går godt, barnet, Emma, modtages med kærlighed og begejstring af den slags, hvor forældre i fællesskab sidder og undres over vidunderet. Men efter en tid kommer trætheden snigende, og familiebilledet bliver aldrig helt så idyllisk, som Anna og Rune forventer. Værre bliver det med lillebrorens ankomst, og tilværelsen låses fast i sin afhængighed af to indtægter og den kronisk dårlige samvittighed over børn der institutionsopdrages – skånselsløst sat i relief af en mor i Emmas børnehave, en mor der har overskuddet til håbløs overdrevet beskyttelse af sin søn. Det kan man grine af, men det viser også, hvor man selv har mangler.
De underskudsramte forældre skaber furore i børnehaven, hvor lederen og en kommunal konsulent professionelt sørger for, at også forældrene ’ses’. Familiesammenholdet knirker, men det løses med en flytning til det vestlige Danmark – og tilbage igen. Så gik der tid med det.

Her er mulighed for genkendelse for enhver familie med små børn, mens det derimod ikke er tydeligt, hvor drømmene kører af sporet. Måske skyldes det Annas og Runes skandinaviske ønsker: De vil styre, organisere og planlægge sig frem til frihed. Romanen påviser vanskelighederne i projektet, men tilbyder ikke andre muligheder.

Nikolaj Zeuthen
144 sider
Samlerens Forlag
Udgivet. 24.09.2010