En åben, ærlig og berørende bog om forfatternes rejse med heste.

Marianne Florman er tidligere elitehåndboldspiller og TV-vært, og åbner i denne bog op for hendes rejse og erkendelser med heste, som har været en del af hendes liv siden hun var barnHendes tidligere elev, Mathilde Denning, skriver og beskriver, hvordan hun som elev hos Marianne lærer og udvikler et andet syn på heste og nye erfaringer.

De emner forfatterne berører er ikke nemme at beskrive, da de taler om samarbejdet med hesten i ”Det tredje univers”, hvordan man kommunikerer med hesten og hvordan man indgår i flok balance og må kommunikere forskelligt med forskellige heste.

Der beskrives tre grundkvaliteter; lead, dominant og passiv, positioner som hestene indtager og som mennesket kan indtage.

Der er ikke tale om teknikker i omgangen med heste og heller ikke horsemanship, men først og fremmest en mental og energetisk tilgang, som rækker lige så meget indad som udad. Det er en blid, men bestemt form, som ligger op til at træneren af hesten finder vej til sit eget hjerte og sit eget naturligt autentistiske lederskab i omgangen med hesten. Ikke for at dominere eller få hesten til at underkaste sig sin vilje, men for at udvide sin positive energi som en lead, der er værd for hesten at følge.

Det er en dejlig bog at læse, og man bliver også berørt over at læse bogen. Selve skriftsproget er mere et talesprog og nogle gange bliver det lige svulstigt og alternativt nok for min smag, på den lidt over-romantiserende måde. For eksempel kan jeg rigtig godt lide budskabet om at der er fire trin i kommunikationen til hesten; intention, energi, kropssprog og berøring. Det er relevant og jeg tror mange hestefolk vil kunne relatere til det og kende det fra sit eget arbejde. Men det fremlægges lidt unuanceret i hvert fald i forhold til når man i praksis står overfor seriøse udfordringer med sin hest og de angivne øvelser kunne være mere uddybede. Ansvaret personliggøres , hvilket har en slagside, og hvis man har redet mange forskellige heste ved man også, at hesten ikke blot er et spejl af rytteren, men at heste også er meget forskellige og har modtaget forskellig uddannelse. Og der synes jeg teksten bliver lidt upræcis i sin formidling.

Ikke desto mindre tager jeg i den grad hatten af for at forfatterene overhovedet har sat sig for at skrive en bog om dette emne og på en måde føre læserne tilbage til udgangspunktet, hvor man møder hesten på folden, og at åbne op for en anden måde at være sammen med heste på, som er respektfuld overfor hesten og ærer deltagerne i samarbejdet. Er der noget verden har brug for ,er det at de unge udvikler den sunde selvfølelse, som bogen støtter, således at den autentiske rytter kan komme frem i lyset fremfor den vægtning af præstationsfremmende teknikker, konkurrenceorientering og kommerciel udnyttelse der finder sted på markedet. Forfatterne har med andre ord fat i noget, der synes hjælpsomt for de unge ridepiger og som hestene uden tvivl også vil sætte stor pris på, at flere beskæftigede sig med.

Kan læses af alle med interesse for heste.

Marianne Florman & Mathilde Denning

Vejen til hestens hjerte – og dit eget

En bog om kraft, ligeværdighed og personligt lederskab

160 sider

Turbine

2017

Gitte Sander