Fødekæden er blevet ældre, efterhånden nærmer de sig pensionsalderen. De mødtes 30 år tidligere, da de alle ventede sig – de fem par. Siden er ungerne flyttet hjemmefra, nye børnebørn er på vej. En skilsmisse har udelukket et medlem af gruppen og udskiftet et andet, men Fødekæden mødes stadigt engang imellem og holder fest.
Pludselig sker der et dødsfald, og med dette rejser sig overraskende spørgsmål om utroskab, tillid og kendskab til ens ægtefælle gennem mange år.

Slutningen er lidt længe undervejs, men ellers er det inspirerende at opleve, at ældre mennesker aldeles ikke opfatter sig som ældre, men går op i liv, karriere og sex med stor entusiasme. Når lige undtages Jørgen, der vanemæssigt har dyrket sidespring hele sit liv, men ender med at bo alene uden ankerdamen Birgitte. Kunstneren Nils begynder forfra efter i en årrække at have været celeber og uinspireret portrætmaler, Susanne kaster sig over kunstklubben, haikudigtene og de daglige bønner til Gud, men finder alligevel plads til ikke blot en men to mænd i sit liv. Og det faktum, at børnene flytter hjemmefra er ikke nedtur, men en ren kickstarter til det selvvalgte liv, blot kan man ikke være helt sikker på, at ægtefællen har samme prioriteter.

Umiddelbart minder valg af karakterer og tilværelser i den bedre middelklasse om en kloning mellem Kampmann og Bodelsen, men uden de helt store dybder. Til gengæld troværdig og autentisk – ikke mindst karaktererne, selvom man som læser kan overveje, om den lidt ensidige fremstilling af udviklingen i kvindelig seksualitet i efterlønsalderen også er resultatet af forfatternes enighed.

Forfattere: Bertill Nordahl og Lene Hein Sørensen

374 sider
Udgivet: 12.02.2009
Forlaget Nielsens

Birte Strandby