Original roman om kunsten at leve uden for samfundet i et gennemkontrolleret land (Sverige).
Der er mange raffinerede detaljer, udviklingen er ikke forudsigelig – der er en snert af Panduro over romanen (eksempelvis Louises hus). Hovedpersonen Silvia er jeg-fortæller, og det giver et godt empatisk indblik, der alligevel bliver diffust, fordi hun svinger mellem det forstående og det hensynsløse.
Silvias overlevelsesteknik er lærerig og skaber en del spændingskurver, ligesom man ser frem til at finde ud af, hvorfor hun i første omgang er røget ud af en sandsynligvis selvvalgte rolle i middelklassen.

Silvia bor i sin bil. Hver dag besøger hun Ikea, tager en lur i deres sengeafdeling og spiser i cafeteriet, gerne rester som andre har efterladt. Når hun virkelig behøver noget, stjæler hun det. Hun er tilfreds med tilværelsen, stolt af sin stil og sin effektivitet, når det gælder om at opretholde facaden. For eksempel går hun i teatret, ankommer i pausen, får tilbudt et glas vin af en anden teatergæst og indtager en ledig plads under andet akt, men bortset fra den sociale øvelse keder teatret hende.
Pludselig ændres tilværelsen af en dårlig ryg, og hun nødsages til at tage imod hjælp fra Lisbet, der er pusher og narkoman. Det resulterer sidenhen i en tur i fængsel, hvorfra hun afhentes af den ægtemand og datter, der hele tiden har eksisteret. To forurettede mennesker og for datterens vedkommende offer for en ualmindelig led handling fra Silvias side. Ægtemanden vil gerne bidrage til opsamling af den gamle tilværelse, stilen og jobbet, men Silvia kan ikke længere falde ind i rollen.
Sara Kadefors

Oversat af Jette Røssell
336 sider
Aronsen
Udgivet: 23.03.2011

Birte Strandby