Per Øhrgaards værk om nationen, der hverken må være for svag eller for stærk, giver nyt overblik og forståelse for Tysklands særlige plads i Europa. Bogen er inddelt i en række hovedafsnit, hvor der ses nærmere på historie, skyld og politik. Særligt meget fylder naturligvis efterkrigstiden og her er fortielsen af Tysklands rolle i krigen bemærkelsesværdig: En kommunikatives Beschweigen, der af flere blev betragtet som en hån mod ofrene, men hvor en debat ville have flået landet i stykker og konflikteret med genopbygningsarbejdet.

Imidlertid kunne fortielsen ikke fortsætte efter Eichmann-processen i 1962 og efter Auschwitz-processen. Senere kom der en ny generation på banen, der ikke havde noget ansvar i forbindelse med nazismen, og i 1985 holdt forbundspræsident Weizsäcker en tale, hvor han opregnede grupperne af ofre og fastslog, at der ikke fandtes en kollektiv skyld, men et særligt ansvar for at forhindre gentagelser.

Skylden er dog kun en lille del. Økonomierne i de to Tysklande følges også, og med tør humor bemærkes, at kommunisterne er de første til at indføre ’ny løn’, dvs. jagt på kvantitet og kortsigtet gevinst på bekostning af kvalitet.

Markedsøkonomien, der blev hjulpet godt på vej af Koreakrigens efterspørgsel efter tyske råvarer, og den politiske udvikling er fulgt nøje fra 2. verdenskrig til i dag – fra Adenauers faste hånd, begrænsede ordforråd og tørre retorik til murens fald, der ifølge Øhrgaard især skyldtes, at folk ikke længere kunne holde perspektivløsheden ud i DDR og videre til de enorme regninger Vesttyskland kom til at betale for genforeningen.

Til sammen et informationsmættet og opklarende billede af Tyskland i dag.

Tyskland – Europas hjerte – et essay

Forfatter: Per Øhrgaard

280 sider

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 21.10.2009

Birte Strandby