En anderledes science fiction – her er det nemlig menneskene og ikke teknologi og kampvåben, der har udviklet sig. Bortset fra at man nu kan få en chip i hjernen, der kan udvide intelligensen, har teknologien tilsyneladende ikke har flyttet sig noget videre siden 2021 – året hvor udviklingen begyndte at vende, forstået på den måde at mængden af ulande nu er reduceret, den menneskelige bevidsthed får mere opmærksomhed, og en ny kollektiv bevidsthed er under opsejling. Kosten er grøntsagsbaseret, folk har ikke bil, men låner de nødvendige køretøjer fra en fælles pulje – biler eller for eksempel en cykelbil, hvis de er flere til at trampe, og hensynet til flora og fauna er en del af hverdagen.
En af hovedpersonerne er Gülun, der er healer og møder et vanskeligt tilfælde i Gabriel, der trækkes med stemmer i hovedet og måske en tidligere tilværelse som nazi håndlanger.
Desuden er der Mira, Güluns datter, der sammen med sin ven og partner dyrker tantrasex så overbevisende, at de leviterer og til omgivelsernes overraskelse ender uden for i hybenbuskene.
Sidst er der Miras datter, Aviaya, der kan løbe så hurtigt, at hun flyver.
Disse tre kvinder er med til at styre verden – og Thisted hvor romanen foregår – ind i tusindårsriget, der angiveligt bliver den bedste af alle verdener. Det er essensen af handlingen, der dermed er overskuelig men ikke fantastisk interessant.
Via en dagbog fra Güluns tiptipoldemor er der et tilbageblik til 2009, der beskriver den tids forkastelige omgang med ressourcerne, og i skabelsen af de nye positive energier nævnes både Paulus og Rudolf Steiner.
Lenni Mai Kari
Tusindårsriget i Han Herred
190 sider
mellemgaard
Udgivet: 25.02.2013
Birte Strandby
