Som undertitlen angiver udspilles handlingen under rosekrigene. Roserne var Yorks hvide rose i våbenskjoldet og Lancasters røde i deres våbenskjold, og krigene handlede om arvefølgen i England.

Kong Henry den 6. er konge af England. Han er gift med Margaret af Anjou, og hun venter deres barn, da Henry bliver syg. Sygdommen giver sig udslag i en tilstand, hvor han ikke registrerer verden omkring sig, og i lang tid ser det ud til, at tilstanden er permanent.

Hertugen af York er rigsprotektor under kongens fravær. Mod forventning vågner kongen igen, og viser sig strengere, mindre tøvende og mere klarttænkende, end før han blev syg. Margaret af Anjou bryder sig ikke om York, en følelse hun deler med flere adelsmænd, blandt andre Somerset og Lancaster, og den nyopståede, beslutsomme konge må have lyttet til dem, da han indleder sin nye regeringstid med at fratage York det kongelige segl og frigive de fanger, som York har fået fængslet under kongens fravær.

Kombineret med et angreb på et bryllupsselskab bliver det optakten til et afgørende slag som York vinder takket være et raffineret angreb på byen St. Albans. Men sejren over kongens nærmeste er ikke en langsigtet løsning på landets problemer.

Bortset fra enkelte småting, som forfatteren udlægger bagest i bogen, følges de historiske fakta, og man kan også se hvor Shakespeares tragedier Henry VI og Richard III har fundet deres historiske inspiration. Richard er barn af York, og hvis det havde stået til York, var babyen med den skæve ryg blevet smidt ud. Kun hans mors kærlighed beskytter ham, så han kan vokse op og selv blive kongemorder – ifølge Shakespeare.

Hvis man kan lide kampscener, så er de her hyppige og velbeskrevne.

Conn Iggulden
Oversat af Mich Vraa
376 sider
Gyldendal
Udgivet: 21.08.2015