Citat fra bogen: ”Tænk, hvis jeg blev et mirakel, der kunne gøre opmærksom på, at det umulige rent faktisk kunne lade sig gøre, og min bestseller af en bog, der omhandlede præcis hvordan jeg gjorde, ville lyse magisk i mange år og minde mig selv om den første tid, hvor det eneste jeg tænkte på, var, at hvis staten brød sammen, ville jeg blive nødt til at sælge min historie.”

Denne bog er ikke mirakuløs i den forstand, at den dokumenterer, hvordan det umulige kan lade sig gøre, at forfatteren finder en kur imod sin uhelbredelige sygdom, og som jeg’et beskriver kommer til at stå i store aula’er med mikrofonledninger og betalt entre, og hvor lægerne står med deres store øjne og trænger til at sidde ned og videresender nyheden til deres kolleger og til udlandet, og tabloidaviserne får nys om det.

Men bogen og forfatterens eksistens er i mine øjne et sandt mirakel. Og det er en den fordi den uden at lægge fingre imellem er en meget skarpsindig og spot on beretning om oplevelser, tanker og følelser under et langvarigt uhelbredeligt sygdomsforløb, hvor jeg’et forsøger at rette ind efter kostvejledninger og lange rækker af behandlinger hos diverse behandlere. Jeg’et oplever hvordan livet ser ud fra en sammenkrøllet tilstand på sofaen og kroppens forfald og er i stand til at beskrive oplevelserne så hårene rejser sig på de raske læseres arme.

Nordsjælland har i bogen forvandlet sig til et stort hospice, hvor man går i hvidt, drikker sin juice og sin olie, vinterbader og skriver med andre døende. Beskrivelserne borer sig ind i én, af hvordan jeg’et i brudstykker forholder sig til sit eget barns svar på omgivelsernes spørgsmål, og er førstehåndsvidne til hvordan andres familie gennemgår processen med at en forældre er syg og skal dø, samtidigt med at håb og drømme bliver til afslag fra forsikringsselskaber om rejser og fra banker om lån af penge.

Det er hård, men meget lærerig kost, som både raske og syge bør læse. En kunstnerisk oplevelse, hvor man kan blive i tvivl om forfatteren undervejs har ’skrevet på’ stoffer, været hallucineret, eller skriver direkte fra drømmenes verden på sofaen. Under alle omstændigheder står bogen knivskarpt, for hver eneste side, der slutter efter få linier, mindes man om, at her skriver et menneske, der døde for tidligt, vi ville gerne have læst mange flere og hele sider.

Forfatteren døde 6 dage efter at bogen udkom og man kan kun opfordre alle til at købe et eksemplar. Du vil ikke fortryde at læse bogen, hvilket i øvrigt tager kort tid. Og hvis du har en uhelbredelig sygdom eller er pårørende til én, som har det, bør du kun endnu mere købe den bog.

Maria Gerhardt

Transfervindue

90 sider

Politikens Forlag

2017

Gitte Sander