Tosse-Tino har muskelsvind og sidder i kørestol. Det giver en anden slags hverdag, men Tino klarer det meget godt. Han er nu på vej til de 14 år, han får en ny hjælper, Troels, og så skal han konfirmeres.

Konfirmationen kommer ikke overraskende til at handle en del om gaver og ikke så meget om religion. Tino og hans søster leverer en takketale i rap, og både dagens festligheder og den efterfølgende blå mandag bliver begivenhedsrige. Der er mange søde mennesker i Tinos omgangskreds, og så er der naturligvis et par butt-heads i klassen til at sætte tingene i relief. 

Tinos søster, Maiken, hører til både hos de gode og de onde. Hun er god til at opmuntre ham, men hun og veninderne er også hårde ved Tino, og så udnytter de ham, og bruger hans kørestol til stålet slik, da de skal i biografen. Det bliver Tino, der redder dem fra total ydmygelse.

Tino fylder også 14 og er dermed næsten voksen, i hvert fald så voksen, at han kan invitere søde Beate fra klassen ud på en date.

Tino skiller sig klart ud blandt børnelitteraturens hovedpersoner. I flere omgange kæmper Tino kampe, som børn uden handicap ikke kommer i nærheden af – eksempelvis sidder kørestolen fast i vådt sand, Tino bliver oftere syg end andre børn, og så har han en fætter der er totalt uden situationsfornemmelse. 

Det betyder ikke, at Tinos liv er dårligt – heller ikke selv om fætteren ødelægger et stort øjeblik for Tino. Tværtimod kan man næsten sige, at Tino får fuldt udbytte, og så kan han bruge kørestolen som radiobil i Tivoli.

Fint med en bog om, hvordan det er at være handicappet, når man er et aktivt barn. Skrivestilen kan bedst beskrives som hyggelig. Nogle gange er det næsten for meget, mens der andre steder er god humor.

Fine, detaljerede, helsides illustrationer sætter billeder på Tinos hverdag.

Tosse-Tino bliver teenager

Tosse-Tino 2

Preben Steen

Illustreret af Christian Guldager

119 sider

DreamLitt

Udgivet: 2022

Birte Strandby