En del af os har en forventning om, at kød er noget der vokser i Brugsens køledisk, og hvis der står økologisk på pakken, så har kyllingen haft det skæggere. Det er ikke tilfældet ifølge Matthieu Ricard, og hvis man mangler grunde til at blive vegetar, så findes de her.

Hvert år bliver 60 milliarder landdyr og 1.000 milliarder havdyr dræbt for at tilfredsstille vores forbrugersamfund.

I lighed med holdningen til klimaproblemerne så har vi også i forbindelse med dyrehold og kødforbrug et behageligt kollektivt hukommelsestab der gør det lettere for os at overse de problemer vi skaber.

Til forsvar for dyrene er mildest talt rystende og tankevækkende læsning, og vegetarerne har naturligvis ret: verden ville blive et bedre sted, hvis man minimerede – helst droppede – sit kødforbrug. Beretningerne fra store industrislagterier er gyselige, og selv den økologiske landmand går ikke fri af kritikken. Som Peter Wohlleben i Dyrenes hemmelige liv dokumenterer Ricard, at dyr har både følelser og tankevirksomhed – og at de kan føle smerte. Ikke mindre end 600 undersøgelser fastslår, at eksempelvis fisk kan føle smerte, så hvordan er det ikke at være gris på slagteriet?

Ricard inddrager alle vinkler for at overbevise sin læser om det fejlagtige i at spise kød, retten til dyrevelfærd og menneskets artschauvinisme. Ricard henter vegetarismen frem fra historien og citerer Plutarch: hvis mennesket er skabt som kødædende, hvorfor har det så ikke indbygget de redskaber der skal til for at slå dyr ihjel: kløer, tænder, styrke?

Hinduismens ikke-vold-begreb omfatter også dyr:

Blodet fra de dyr, du dræber

Danner en pøl ved dine fødder

Hvis man kommer i himlen for dette

Hvad bringer os så i helvede?

Ricard parerer enhver indvending mod vegetarianisme. For eksempel kan en hektar jord brødføde 50 vegetarer eller to kødspisere, og vi kan sagtens hente de nødvendige proteiner fra soja og grøntsager. I England tilbyder en livsforsikring 25 % rabat til vegetarer og veganere, fordi disse har bedre helbred end kødspiserne.

Desuden er det historisk blevet nævnt, at godhed mod dyr medfører større godhed mod mennesker, og en nutidig undersøgelse bekræfter, at de hjerneområder der relaterer til empati er større hos vegetarer end hos kødspisere.

Kapitlet om forsøgsdyr er også ubehagelig læsning, og man overraskes over hvor mange dyr der myrdes i forskningens hellige navn. Det er næsten umuligt at finde et medicinsk lægemiddel der ikke har været testet på dyr, men åbenbart giver testene ikke altid mening; stoffet thalidomid viste sig trods omhyggelige tests på katte, rotter, aber at reagere anderledes på kvinder og forårsagede misdannelser på mere end 100.000 nyfødte børn. Her hjalp forskningen ikke noget.

Københavns Zoo får tæsk for sin aflivning af en girafunge og fire løver, dyr som er på retur i Afrika. Argumentationen er overbevisende, og de tal vi får smækket i hovedet taler et tydeligt sprog:

En amerikaner spiser 120 kg kød om året, en inder 2,5 kg. Så kan vi ikke helt holde op med at spise kød, kan vi i hvert fald reducere mængden og stille krav til frembringelsen. Og det burde man måske have gjort for længe siden?

Til forsvar for dyrene

Gode grunde til at behandle alle levende væsner med medfølelse

Matthieu Ricard

Oversat af Julie Rotne

328 sider

Gyldendal

Udgivet: 2017

Birte Strandby