Debutroman med et sandt væld af mærkelige personligheder der hører til i den lille, fiktive by Galina i det gamle Jugoslavien.

Natalia er hovedperson. Hun er læge som sin bedstefar. Han dør i det indledende kapitel til stor sorg og undren for Natalia. I sin fortælling om bedstefaren går hun tilbage i historien til, da han var dreng og oplevede tigeren, der boede i nærheden af Galina eller rettere tigerens kone, for tigeren oplever han kun en enkelt gang.

Romanen skifter mellem Natalia i nutiden og tilbageblik på bedstefaren, hvis liv især er præget af to historier: Den om tigeren, der engang er undsluppet fra Zoo i Beograd og Luka den musikalske slagter, der slår sin muslimske kone, fordi hun er døvstum og en del af et bedrag, han har været udsat for. Den anden historie er mødet med den udødelige mand. Han er Dødens nevø og har fået evnen til at i kaffegrums at læse, hvem der skal leve og hvem der snart skal dø. Bedstefaren tror ikke på den udødelige mand men får efterhånden revideret sin opfattelse, og måske er han den sidste han møder, inden han selv dør.

Hvor bedstefarens historier er vilde, fantastiske og fyldt med besynderligt voldsomme, men ikke alt for følsomme historier og lige så besynderlige mennesker, så er Natalias liv læserens faste greb om normaliteten med visse undtagelser, som da hun og Zóra køber menneskekranier på den sorte børs, som de skal bruge i forbindelse med deres studier.

Sprudlende, proppet med overleveringer og muligvis forfatterens forsøg på at skrive sig ud af barndommen.

Téa Obreht

Oversat af Charlotte Grubb

372 sider

Gyldendal

Udgivet: 20.03.2012