Vi ved, vi har et klimaproblem. Vi har efterhånden en del ideer til, hvor vi kan sætte ind: transport, energi, mad, forbrug. Alligevel sker der ikke rigtigt noget. Vores politikere hænger i bremsen, nogle tror stadig på, at problemerne går over, og at vækst fortsat er en løsning.

Mike Berners-Lee taler ud, forklarer med rene ord, hvor vi står, og hvordan vi kommer videre. Det er ikke ubetinget behagelig læsning, når man sådan konfronteres med sin egen magelighed – eller kognitive dissonans, som det hedder, når man finder det mest praktisk at benægte fakta.

Bogen består af en lang række spørgsmål og svar, for eksempel:

How can we sustain our fish?

How much food goes to biofuel?

How useful is wind energy?

Why might wealth distribution matter more than ever?

What makes our values change?

Som man kan se, er en del af spørgsmålene ledende, og de fleste svar har vi allerede hørt et par gange. Men Berners-Lee er personlig i sit sprog og klar i mælet, både når det handler om mad, byplanlægning og Volkswagens emissionsskandale, der udløser denne kommentar:

Why they take this kind of crime so much less seriously than street stabbings and drug dealing seems odd to me.

… og det burde vel undre os alle?

Pointerne ledsages af figurer, og en uhyggeligt tydelig grafik viser, hvor mange minutters liv en kilometers kørsel med elektrisk, diesel- og benzinbil stjæler fra medmennesker.

Berners-Lees løsning er at være en klog forbruger, at efterspørge de klimavenlige løsninger. Det påvirker virksomhederne: Microsoft har til eksempel sat en intern pris på fossile brændstoffer, som anvendes i forbindelse med medarbejdernes rejser. Den er endnu så lav, at den ikke får folk til at fravælge olie- og benzin, men mekanismen fungerer, og prisen kan skrues op, og derved få medarbejderne til at foretrækker andre transportformer.

At der er mange af os mennesker, den invasive art, er også en seriøs klimabelastning, og i medierne tales der om at indføre etbarnspolitikker. Det vil give mening i Vesteuropa, hvor vores CO2-aftryk er ti gange så stort som i resten af verden. I Indien fylder en baby ikke meget i regnskabet, og hvis man som vesteuropæer virkelig mener, at det er de andre kontinenter der giver problemer, så bør man vel arbejde for at øge velstanden i de dele af verden. Det vil automatisk reducere børnefødslerne, når et forældrepar ikke længere behøver at få mange børn for at sikre sig, at de har efterkommere til at passe sig, når de bliver gamle.

Uligheden er dermed – og det er også gammelkendt viden – en del af klimaproblemet. Berners-Lee slutter med at tale for lighed, respekt, sandhed og det indlysende nødvendige i, at vi ændrer vores værdier og adfærd. Han har bud på, hvordan man kan gøre det. Bogen kan læses af enhver.

There Is No Planet B

A Handbook for the Make or Break Years

Mike Berners-Lee

288 sider

Cambridge University Press

Udgivet: 2019

Birte Strandby