Igen en sprudlende, omfattende og let kompliceret kommentar til verden af i dag. Året for de mange drømme er 2011 med de store bevægelser: Det arabiske Forår, Occupy Wall Street og med de nedslående tilbageskridt accentueret af højrebevægelsernes tiltagende racismetilbøjeligheder og den norske massakre. Zizeks diskussion går på, hvordan det kan lade sig gøre at bekæmpe systemet uden at bidrage til dets selvforstærkning. Her refererer han til tv-serien The Wire der blandt meget andet gjorde sig bemærket ved i en enkelt scene at lade sine aktører bruge ordet fuck 38 gange i træk – med forskellige betydninger.

I The Wire forekommer desuden replikken:

We pretend to fight a war against narcotics, but in truth, we are simply brutalizing and dehumanizing an urban underclass we no longer need as a labor supply.

Og her ligger nemlig humlen, som også Zygmunt Bauman er inde på i blandt andet Globalization og Collateral Damage, og vel den direkte årsag til Occupy Wall Street-bevægelsens opståen: Den tiltagende klassedeling og erkendelsen af demokratiets manglende talent for at gribe ind – eller som Zizek udtrykker det:

…politics is thus the name for the distance of the economy from itself

– en afstand der er klart voksende fordi den økonomiske magt stadigt oftere undgår demokratiernes indflydelse og dermed er med til at køre samme demokratier ud på et sidespor.

Zizek anklager Occupy Wall Street for at være for meget jubelråb og for lidt præsentation af nye alternativer og klare mål – hvortil den spanske fraktion – Los Indignados (frit efter franskmanden Stèphane Hessels bog Indignez Vous!) svarer, at de ønsker en ærlig og gennemskuelig politisk repræsentation, hvilket Zizek på sin side afviser som utilstrækkeligt, idet problemet aldrig har været uærlig politisk repræsentation.

Om Grækenland skriver forfatteren, at landet er i krig med det europæiske, økonomiske etablissement

testing ground for the imposition of a new socio-economic model with a universal claim: the depolitized technocratic model wherein bankers and other experts are allowed to squash democracy. 

Ikke desto mindre er det Zizeks holdning, at Grækenland befinder sig i en markant bedre situation end Spanien, fordi grækerne netop har skabt en ny tradition for progressiv selv-organisering, hvilket spanierne ikke har haft siden Franco døde.

Som i andre af sine værker tager forfatteren udgangspunkt i marxismen og i Kant, og Zizek anvender Kants begreb public use of reason i sin kortlægning af begivenhederne i 2011.

Zizek er enestående, når det gælder om at undersøge tidens politiske strømninger, og han har blik for de reelle problemer. Desværre byder hans værker sjældent på løsningsforslag.

Slavoj Zizek

135 sider

Verso

Udgivet: 2012