Krimi af forfatteren til spændingsromanen Et skrig i natten. Mary Higgins Clark har skrevet 42 romaner, de fleste krimier der er præget af iscenesættelse i det bedre borgerskab, skurke med psykopatiske træk og gode plots med mindre spændingstsunamier i slutningen.

Desværre er The Lost Years brygget i en støbeform. Der er de ingredienser, en god, let – ikke alt for samfundskritisk – krimi skal indeholde: Et indledende mord fulgt af andre mord, en MacGuffin, der sætter gang i mord og efterforskning, en lidt sårbar, kvindelig hovedperson og en stærk, smuk mand, der får afgørende betydning for romanens slutning og kvindens fremtid. Som en særlig ingrediens, måske indført af Agatha Christie i tidernes morgen, er der en lille nysgerrig dame, der giver den som Miss Marple og leder politiet på rette spor. Alt i alt en let hyggekrimi, men aldeles uden overraskelser. Det er sådan set ok, hvis ikke netop forfatteren tidligere havde udmærket sig ved syge, intrigerende plots og sære overraskelser som for eksempel i netop Et skrig i natten eller Hvor er børnene?, Anastasia-syndromet, der rummer både en karakter- og en spændingsopbygning, der ligger over, hvad man kan forvente af en god krimi.

Denne, let skuffende, krimi har Mariah i hovedrollen. Ved romanens begyndelse er hendes far blevet skudt. Sandsynligvis fordi han som forsker er kommet i besiddelse af et pergament, der angiveligt er skrevet af Kristus til Joseph af Arimatæa. Et pergament der har stor værdi for samlere. Den eneste der har overværet mordet, er Mariahs mor, der er svært dement og ude af stand til at forklare sig. Politiet mistænker forskerkolleger og den kvinde, der passer Mariahs mor. Kvinden forsvinder pludseligt, og senere forsvinder en kvinde, som Mariahs far havde et forhold til, og den relativt hektiske slutning bringer Mariahs liv i fare.

Standardkrimi uden udfordringer eller chok.

Mary Higgins Clark

292 sider

Simon and Schuster

Udgivet: 2012