Spændingsroman med en lidt anstrengende hovedperson: En kloning mellem detektiven fra fyrrenes amerikanske krimi, en naiv Ace Ventura og en nudansk teenager med megalomane tilbøjeligheder.

Carsten Allingsø er jurist. Han har netop åbnet sin egen advokatpraksis, og han er forlovet med en sexet kvinde af rig familie. Han har samtidigt gang i en hjælpeaktion, der skal skaffe trafficking-ofre tilbage til deres hjemland. Fremtiden ligger således blank og gylden foran ham, og han står for at skulle giftes, da han opsøges af en mand, der vil have ham til at gemme sit testamente mod en klækkelig betaling. Dokumentet viser sig at indeholde informationer, der kan være inkriminerende for Carstens svigerfar.

Inden Carsten er kommet rigtig i gang med undersøgelsen af testamentet, sker det første mord. I løbet af de næste 200 sider myrdes mere end 10 personer. Carstens forsøg på opklaring hæmmes af politikvinden Pil, der tænker lidt hurtigere, selvom hun uafladeligt forstyrres af Carstens stadige strøm af lumre scorereplikker. Med i spillet er også 51 millioner dollars og et computerspil med titlen: Kill the President. Slutningen rummer en fyldestgørende opklaring og en uventet afsløring af hovedperson og læser.

Der er dramatik i handlingen, men Carsten og romanens øvrige persongalleri minder om tegneseriefigurer. Carstens hurtige kommentarer er sjove, men de er også jævnligt platte og infantile, ligesom metaforerne kan blive for meget i længden:

Jeg svedte som en pelsklædt maratonløber i Afrika.

… så meget held som en bæver der bygger dæmning ved Niagara-vandfaldet.

Han er angiveligt succesrig jurist, men når han i beskrivelse af forhold i forbindelse med retssale og tavshedspligt anvender udtrykket ’vist’ i betydningen ’det tror jeg nok’, så bliver han utroværdig, og netop denne balancegang mellem krimi noir og ’Harold & Kumar go to White Castle’ sammenholdt med en slutning i Hitchcock-stil bidrager til en forvirrende læseoplevelse.

Eivind Einersen

382 sider

mellemgaard

Udgivet: 03.09.2012