Interesse i viden for videns egen skyld, i tænkning for tænkningens frie spils skyld, er derfor nødvendig til frigørelsen af det praktiske liv – for at gøre det rigt og progressivt. (John Dewey)

Med udgangspunkt i blandt andre filosoffen John Deweys værker vil Brinkmann vise os glæden og fordelene ved at nyde det af vores karakteristika der bedst adskiller os fra dyrene: tænkningen. Tænkningen skulle ifølge citatet fra Dewey forlene os med både storsindethed og fantasirigdom.

En af flere pointer hos Brinkmann handler om, hvordan vi ifølge Heidegger indtænker verden som et supermarked for menneskets stående reserver. Det vil sige, at vi tænker på verden og mennesker ud fra begreber som brugsværdi, udvikling og optimering. Viden, kunst og litteratur er værdiløse, hvis de ikke kan betragtes som bidrag til bruttonationalproduktet.

Vi er tilbøjelige til at prioritere tilgængelighed, hastighed og nytteværdi fremfor opmærksomhed og tankefuldhed. Det ser man let, når man ser på, hvilken vej vores samfund går: asfalt, dårlig sundhed og klimaignorance, selvom vi ved, at vi går i den forkerte retning.

Det er Brinkmanns hensigt at hjælpe læseren frem til ny tankefuldhed, til igen at blive objektiv, nysgerrig, tvivlende og grundig – det sidste i betydningen efterprøve sine overbevisninger. Et blik på verdens tilstand afgør, at vi har behovet. Glidebanen mod ignorancen fremgår også tydeligt af de humanistiske fags faldende status de seneste år. Der er ingen fremtid i hverken filosofi eller humaniora, omend der måske burde være det. Vi har behov for igen at tænke kritisk, ikke kun om dem der modsiger os på Facebook, men i forhold til egne ideer og fordomme. Det vil måske også være det der redder vores skrantende demokrati: evnen hos den enkelte til at tænke kritisk og fordomsfrit og kunne modsætte sig et ydre pres. Kun sådan kan vi undslippe en overfladisk verden af tilfældigheder og konkurrence og overvinde os selv som selvoptagede individer.

Brinkmann vil os det bedste i sin stadige kamp mod overfladiskheden, råheden på de sociale medier og dårligt tv. En del filosoffer trækkes frem og bifalder hensigten. Det er helt fint, og så vidt vides har Brinkmann ret: Vores tilgang til klima, miljø og flygtninge bærer i høj grad præg af en manglende evne til at tænke empati, fællesskab og fremtid for ungerne, og tre grønne mindretalspartier før et folketingsvalg fylder ikke meget på cykelstien, når de fleste andre vil tage motorvejen ud over kanten. Der er brug for aktivering af de hjerner, vi engang er blevet udstyret med, men nu har sat på pause for at tilpasse os et samfund der har udviklet sig på de nemmeste løsningers vilkår efter devisen: alt kommer til den der ikke afviger fra forgængernes livsførelse.

Basalt er der ikke de helt store nyheder i Tænk, og Brinkmann serverer oftest en varieret gentagelse af tidligere værker. Essensen er dog stadig lige vigtig: Tænk selv, brug evnen til empati og kritisk tænkning.

Tænk

Til forsvar for et tankefuldt liv

Svend Brinkmann

192 sider

Gyldendal

Udgivet: 2022

Birte Strandby