Det er ikke kun i skolerne der protesteres mod målstyring; også i erhvervslivet og i det offentlige høres nu flere kritiske røster gående på blandt andet risikoen for at ansatte fokuserer på det der måles på – læreplaner, produktionstid, sagsbehandlingstid – og glemmer andre nok så vigtige elementer. Senest har protester lydt fra læger og psykologer der må udrede efter standardiserede programmer, og på psykiatriske afdelinger oplever man, at der måles på indlæggelsestiden men ikke på hyppigheden af indlæggelser.

Problematisk er det eksempelvis, at den moderne ledelses fremmedgørelse af menneskesynet bidrager til en personlighedskonstruktion der karakteriseres som konform individualisme. Den konforme individualist er målfokuseret og kompromisløs. Det kan i sin yderste konsekvens forårsage heftig stress og afskære personen fra adgangen til rationel tænkning, refleksion, kreativitet og evnen til at samarbejde. Det er jo en truende teori, og der findes da også mere nuancerede syn på målstyring blandt andet i kapitlet Præstationsledelse gentænkt der ganske vist fastholder målstyringen men gør den mere medarbejdervenlig. Ikke overraskende er medarbejderinddragelse, accept af fejl og opgavenær feedback angiveligt effektive måder at imødegå den målstyrede ledelses negative sideeffekter.

Der er eksempler på hvordan ledelse kan tackles taget fra Danica Pension, Lego, Grundfos og PostNord, hvor det klart udlægges hvad der fungerer og hvad der ikke gør. Jan Molin fortæller i kapitlet Om præstationskultur og tabet af substans at flere store firmaer er ved at afvikle deres performance managementsystemer, fordi de mange transaktionsomkostninger der er forbundet med brugen af dem klart overstiger de gevinster de skulle have skabt på firmaernes bundlinjer – en af omkostningerne er motivationstab hos medarbejderne:

Når performance skygger for substans opstår risiko for fragmentering og suboptimering.

Når overblikket viger og opgaven bliver vanskeligere at forstå, mister medarbejderen kontakten til kerneopgaven. Det var det Marx kaldte fremmedgørelse, og det er kommet på mode igen.

Præstationsledelse og performance management går basalt ud fra, at medarbejdere motiveres af egen interesse og ydre motivation såsom løn, bonus osv., skønt andre, nyere studier har påvist, at indre motivation fungerer langt bedre.

De forskellige indlæg beskriver problemerne og angiver vejen frem. Der er henvisning til undersøgelser der viser, at mål der fremmer intern konkurrence i det lange løbe svækker virksomhedens samlede præstation, og indførelsen af standarder opfattes af medarbejdere som en underkendelse af faglighed og giver frustration, blandt andet indenfor sagsbehandling.

Tæller vi det der tæller? kommer godt rundt om offentlige og private virksomheder, daginstitutioner og Steen Nepper Larsen tager sig af målstyring inden for universiteter.

Informativ kritik og vejledning i hvordan man omgås djøfiseringen, så den bliver til at have med at gøre.

Malene Friis Andersen & Lene Tanggaard (red.)

Forfattere: Nada U. Prætorius, Tue Juelsbo, Jan Molin, Peter Dahler-Larsen, Claus Elmboldt, Niels Henrik Sørensen, Johan Simonsen Abildgaard, N.C. Mossfeldt Nickelsen, Mads Bank, Morten Nissen, Mia Husted, Signe Phil-Thingvad, Steen Nepper Larsen, Lars Lundmann

Tæller vi det der tæller?

Målstyring og standardisering i arbejdslivet

Moderne arbejdsliv

296 sider

Klim

Udgivet: 2016

Birte Strandby